Embedded World 2014: Interesseret i det internationale marked og internationale samarbejdspartnere?


InfinIT inviterer til ”booth walk” på embedded world 2014 i Nürnberg - verdens største messe for alle der beskæftiger sig med udvikling, indkøb og anvendelse af indlejrede teknologier i områderne hardware, software, værktøjer og tjenester.

Du har mulighed for at møde et internationalt udvalg af samarbejdspartnere og salgskanaler inden for indlejret software.

Vi har arrangeret matchmakingmøder med internationale stande:

DSP Valley (klynge), Belgien:

DSP Valley med deres mere end 80 medlemmer er en direkte indgang til Belgien, deres medlemmer består af universiteter, forskningsinstitutter og virksomheder, fra små nystartede virksomheder, over små og mellemstore virksomheder til store internationale koncerner med en lokal R&D-aktivitet. DSP Valley er en selvstændig klynge af ekspertise inden for intelligente systemer med fokus på design af hardware og indlejret software teknologi til (digital) signalbehandlingssystemer og System-on-Chip (SoC).

AntMicro, Polen:

AntMicro er en teknologivirksomhed med fokus på indlejret software og FPGA. De er hovedsageligt aktive i Skandinavien og Schweiz, og hjælper deres kunder med at skabe innovative løsninger ved hjælp af indlejret teknologi. De arbejder med cutting-edge teknologier som multi-core, ARM-systemer såsom Nvidia Tegra 2/3, Xilinx Zynq og open source operativsystemer som Linux, BSD, eCos og lignende. De deltager i open source og open hardware bevægelse og skaber værktøjer til at lette rapid prototyping og udvikling. De arbejder blandt andet med satellitbaseret telekommunikation, landbrugs-og miljømæssig industri.

Flere møder er på vej ind.

Innovation Center i München sender en repræsentant der vil fortælle om mulighederne for samarbejdspartnere og salgskanaler i Tyskland, og hvordan centeret kan hjælpe danske virksomheder.

Arrangementet foregår den 25. februar 2014 i Messezentrum i Nürnberg.

Yderligere oplysninger om mødetid og –sted samt mødeplan oplyses snarest.

Pris og tilmelding:

Deltagelse i booth walk + møde med innovationscenteret: Gratis

Indgangsbillet til embedded world: Doneret af InfinIT/SafeConnect - HUSK at registrere dig på embedded worlds hjemmeside - du modtager link og kode til den gratis indgangsbillet, når du tilmelder dig gennem vores tilmeldingsmodul.

Yderligere udgifter betales af deltagerne selv.



Tid og sted

Dato:  25. februar 2014
Sted:  Messezentrum, Nürnberg, Tyskland
Kontakt navn:  Tina Lindekilde Sørensen, tlf. 99 40 35 01
Kontakt e-mail
Tilmeldingsfrist:  21. februar 2014


Se alle Infinit arrangementer

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet