Temadag: Mobile brugergrænseflader til intelligente bygninger


Interessegruppen for Intelligente Bygninger inviterede til temadag om:

  Mobile brugergrænseflader til intelligente bygninger

torsdag 18. nov. 2010


Læs en reportage og se slides fra dagen her

I takt med, at mobiltelefonen i stigende grad bliver brugt som det basale værktøj til kommunikation med omverdenen og styring af funktioner i dagligdagen, stiger interessen og efterspørgslen for mobile løsninger til fjernstyring af intelligente enheder i hjemmet. Men hvad skal man som virksomhed satse på? Og kan mobil-applikationer gøre en forskel for salg af en virksomheds produkter?

Interessegruppen for Intelligente Bygninger inviterer til temadag om mobile brugergrænseflader til intelligente bygninger. På temadagen kan du bl.a.

  • få et overblik over, hvad der findes af softwarearkitekturløsninger og platforme til brug for udvikling af mobile løsninger til intelligent styring af hjemmet, og hvilke teknologier man skal satse på
  • høre virksomheders erfaringer med, hvad der kræves for at lave en mobil applikation til intelligente bygninger: Hvor stort er projektet, hvad skal man gøre sig overvejelser omkring etc.
  • blive inspireret til hvilke muligheder det giver at lave en mobil-applikation, fx merværdi til eksisterende produkter og nye produkter
  • deltage i en fælles debat, hvor spændende spørgsmål diskuteres ift. udvikling af mobil-applikationer til intelligente bygninger
  • udvide dit netværk gennem interessegruppen og møde dem, som tumler med de samme udfordringer som dig inden for intelligente bygninger.


Program

09.20-09.30   Ankomst og morgenkaffe
09.30-09.40   Velkomst
09.40-10.10   Mobile platforme og Intelligente Bygninger
Interactive Spaces, Alexandra Instituttet vil give et overblik over de forskellige mobile platforme og fortælle om fordele/ulemper, både teknisk og forretningsmæssigt. Hvilke softwarearkitektur-valg skal der tages, og hvad er valgmulighederne? Hvordan håndterer man f.eks., at den intelligente bygning er bag en firewall/NAT, og kan man undgå at skulle drive en server-infrastruktur? Kan det lade sig gøre at lave andet end en triviel fjernbetjening?
10.10-10.20   Pause
10.20-10.50   Jesper Plass, Product manager, IHC Control, Lauritz Knudsen
IHCRemote ?EUR" fjernbetjening af IHC-installationer i hjemmet via mobilen
Jesper vil fortælle om Lauritz Knudsens erfaringer med udviklingen af en mobil-applikation til fjernbetjening af hjemmets el-installationer fra IHC via iPhone og iPod Touch. Han vil bl.a. komme ind på deres overvejelser omkring funktionaliteten samt valg af teknikken bag og fortælle om udviklingen af en lignende løsning til Android.
10.50-11.20   Peter Wilmar Christensen, GM og medstifter af GreenWave Reality
Energistyring via mobilen
Peter vil fortælle om GreenWave Reality?EUR(TM)s erfaring med udviklingen af en mobil-applikation til intelligent energistyring i hjemmet. Mobil-applikationen bruges både til at udføre en enkel opsætning af løsning og efterfølgende overvågning af energiforbruget samt styring af intelligente PowerNodes.
11.20-11.30   Pause
11.30-11.50   Fremvisning/demonstration af produkter:
Jesper Plass fra IHC/Lauritz Knudsen vil vise deres mobil-applikation til fjernbetjening af IHC-installationer i hjemmet, og Peter Wilmar Christensen fra GreenWave Reality vil vise deres løsning til styring og overvågning af energiforbrug i hjemmet via mobilen.
11.50-12.20   Opsamling/plenumdiskussion
Deltagere og oplægsholdere diskuterer spørgsmål ift. hvad man skal satse på og have for øje ved udvikling af mobilapplikationer til styring af intelligente enheder i hjemmet:
Er det overhovedet nødvendigt med mobilapplikationer? Hvilke udfordringer er de største i forbindelse med udviklingen af en mobilapplikation til styring af IT i hjemmet? Hvad er de største barrierer for at sætte et mobilprojekt i gang? Og hvad skal der til for at nedbryde disse barrierer?
11.20-13.15   Frokost og mulighed for at netværke

Tid og sted

Dato:  18. november 2010
Tid:  09.20-13.15
Sted:  Lysthuset, Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København S
Pris:  350 kr excl. moms (Faktura sendes efter arrangementet).
Kontakt navn:  Ida Rasmussen, tlf. 30 59 50 61
Kontakt e-mail


Se alle Infinit arrangementer

Netværkets aktiviteter er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet