Temadag: Interaktionsdesign


Interessegruppen for Usability og Interaktionsdesign inviterede til

temadag om interaktionsdesign

torsdag d. 20. januar 2011 hos CSC Scandihealth i Århus


Læs reportage og se slides fra dagen her


I takt med at Brugerdreven Innovation i stigende grad bliver brugt som det store buzzword i udviklingsprojektsammenhænge, stiger interessen og efterspørgslen hos virksomheder for metoder og værktøjer til interaktionsdesign og brugerinddragelse.

Men hvad skal man som virksomhed satse på? Og kan inddragelse af brugerne i designprocessen virkelig gøre en forskel for salg af slutproduktet?

I InfinITs interessegruppe for Usability og Interaktionsdesign ser vi nærmere på, hvordan du får mest muligt ud af designprocessen, og hvilke værktøjer, der kan hjælpe dig til at trimme din forretning og ramme dine brugeres behov. På temadagen om interaktionsdesign kan du bl.a.

  • få en introduktion til værktøjer til brugerinddragelse i produktudviklingsprocessen
  • høre virksomheders erfaringer med forskellige metoder og værktøjer til brugerinddragelse og interaktionsdesign
  • deltage i en gruppedebat og blive inspireret til, hvilke muligheder det giver at lave interaktionsdesign og inddrage brugerne, fx merværdi til eksisterende produkter og nye produkter
  • udvide dit netværk gennem interessegruppen og møde dem, som tumler med de samme udfordringer som dig inden for usability og interaktionsdesign
CSC Scandihealth og InfinIT er værter ved dagens arrangement.


Program

09.20-09.30   Ankomst og morgenkaffe

09.30-09.40   Velkomst ved InfinIT og CSC Scandihealth

To virksomheder deler deres erfaringer omkring interaktionsdesign med deltagerne:

09.40-10.10   Designworkshops med kunder/brugere og prototyping
Ulrich Böttger, Business Analyst & UI Specialist hos CSC Scandihealth, vil med udgangspunkt i deres elektroniske patientjournal CSC Clinical Suite fortælle om virksomhedens erfaringer med inddragelse af kunden/brugerne i designworkshops og i usability-tests. Derudover vil han fortælle om prototypeværktøjet ForeUI og give eksempler på dynamiske prototyper til brug i design- og udviklingsprocessen.

10.10-10.55   Erfaringer med inddragelse af professionelt designkonsulenthus i produktudviklingen
Jesper Mogensen, Manager Electronics and Software hos Skov A/S vil fortælle om Skovs erfaringer med brug af det eksterne konsulenthus design-people til at lave interaktionsdesign i virksomheden. Klaus Schroeder, design director og partner i design-people vil herefter fortælle om samarbejdet set fra konsulentens side samt give eksempler på de brugerdrevne metoder og ekspertværktøjer, design-people benytter til interaktionsdesignopgaver hos virksomheder.

10.55-11.05   Pause

11.05-11.35   Værktøjskassen: Mock-ups ?EUR" en metode til involvering af brugerne
Lars Bo Larsen, lektor ved Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet vil fortælle om, hvordan man på en simpel måde kan lave og bruge mock-ups i designprocessen med brugerne.

11.35-11.50   Pause og inddeling i grupper

11.50-13.00   Diskussion i grupper: Interaktionsdesign i praksis
Fokus: Hvilke behov og erfaringer med interaktionsdesign har deltagerne? Hvordan kan man optimere designprocessen vha. interaktionsdesign med brugerne?

Der inddeles i to grupper i forhold til deltagernes interesse og baggrund:
?EUR? Gruppe 1: Mobile og indlejrede systemer ?EUR" faciliteres af Lars Bo Larsen, lektor ved Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet
?EUR? Gruppe 2: Desktop/websystemer ?EUR" faciliteres af Jan Stage, professor ved Institut for Datalogi, Aalborg Universitet

13.00-14.00   Frokost og mulighed for at netværke

Tid og sted

Dato:  20. januar 2011
Tid:  09.20-14.00
Sted:  CSC Scandihealth, P.O. Pedersens Vej 2, 8200 ?...rhus N. Lokale E (ankomst meldes i receptionen)
Pris:  Gratis
Kontakt navn:  Ida Rasmussen, tlf. 30 59 50 61
Kontakt e-mail


Se alle Infinit arrangementer

Netværkets aktiviteter er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet