Keynote speakere

Dagens første keynote speaker er Henrik Reif Andersen, der om nogen har forstået at bygge bro mellem forskning og erhvervsliv. Han var indtil 2007 professor på IT-Universitetet i København og var i 2000 med til at starte IT-virksomheden Configit sammen med en anden professor og tre ph.d.-studerende fra ITU. Virksomheden har i dag 60 medarbejdere og har kontorer i bl.a. Warwick, England; Atlanta og Palo Alto, USA og Chennai, Indien. Configit beskæftiger sig med konfigurationssoftware – for eksempel i virksomheder, der sælger et komplekst produkt, der skal sammensættes efter kundens behov.

Henrik Reif Andersen vil fortælle om overgangen fra rollen som forsker til rollen som virksomhedsstifter og –leder og de udfordringer, det har givet, og hvordan det er at blive set som rollemodel i den sammenhæng

Dagens anden keynote speaker er Nikolaj Sonne, kendt som værten på TV-programmet "So ein Ding", hvor han guider seerne gennem en verden af elektronisk udstyr og fortæller, hvad det nyeste og lækreste gear er lige nu. Nikolaj Sonne er uddannet journalist, og har siden 2005 været tilknyttet som redaktør på magasinet Gear, hvor han også fungerede som vært for Gear-TV, der i 2008 blev kåret til 'Danmarks Bedste WebTV'.  Han har desuden været ansat i afdelingen DR Historie og Videnskab siden 2008 og været vært for 'So Ein Ding' siden februar 2009.

Nikolaj Sonne vil på sin sædvanlige underholdende måde tale om, hvordan "alt bliver mobilt", og hvordan (mobil) båndbredde eksploderer, priser kollapser – og vores brug af mobile enheder ændres.

Dagens konferencier er Kurt Strand, der er journalist med 35 års erfaring i både trykte og elektroniske medier. Han har bl.a. været vært på Deadline på DR2 og på Profilen på DR1 og er forfatter til en række bøger om journalistik og politik. Pt. er han blandt andet vært på Presselogen på TV2 News.

Læs mere:

> SummIT forside
> Slideshow med stemningsbilleder
> Stemningsbilleder på Flickr
> Program (med downloads)
> Keynote speakere
> Kontakt

 

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet