Metoder: Højniveausprog til indlejrede systemer

Formiddag (11.15-11.55):

Virksomhedsoplæg: Fleksible pumper hos Grundfos

Oplægsholder: Jens Klostergaard Lyngsø, Grundfos

> Download slides (fælles med Anders Peter Ravn)

Om oplægget:

Pumper som Grundfos laver dem er idag mere end bare en motor med et skovlhjul. De har indbygget frekvensomformer, mulighed for avancerede driftsformer, utallige konfigurationsmuligheder, og i højere og højere grad rummer de også avancerede subsystemer og egentlige kundespecifikke applikationer.

Hvor går grænsen mellem konfiguration og programmering - mellem at brugeren indstiller pumpen til den virkemåde hun ønsker og at hun programmerer sin egen applikation ned i den?

Pumper og andre maskiner er aktuatorer, der skal/kan styres af overliggende systemer, men det kan skabe muligheder for kunden og applikationerne, hvis avanceret kontrol kan programmeres "længere nede" i softwarehierarkiet.

Et andet skisma er, at fra at pumpen har en veldefineret snitflade til omverdenen, hvor den basalt set agerer som instrument for nogle eksterne systemer, vil den i fremtiden i højere grad interagere med omverdenen i mere komplekse mønstre. Dens egne avancerede applikationer eller kundeprogrammerede applikationer vil også have input og output til omverdenen - det traditionelle maskinhierarki opløses til fordel for et egentligt mesh-netværk.

Hvordan finder Grundfos den optimale punkt for fleksibilitet i produkterne - der sikrer det mest brugervenlige og mest optimale produkt for kunden?


 

Forskeroplæg: Højniveausprog til indlejrede systemer

Oplægsholder: Anders Peter Ravn, Aalborg Universitet

> Download slides (fælles med Jens Klostergaard Lyngsø)

Om oplægget:

Et højteknologisk produkt har en styrende og regulerende computer indlejret. Vi ser den ikke, og det er heller ikke meningen. Den skal bare virke og gøre produktet behageligt at bruge. Det er endnu en komponent, som indgår i den komplekse fremstillingsproces, før produktet når en bruger.

Det centrale i denne komponent er programmerne til den, og programmer er anderledes en andre dimser: De er ren design. Tænk bare på en sædvanlig livscyklus for en komponent: Fra Ide over design til produktion og helt til bortskaffelse. Programmet er færdigt, når det er detail-designet og testet. Hvem har set en programfabrik? og bortskaffelse kræver ikke forsendelse til Kommunekemi.

Udviklingen af et program kræver selvfølgelig en struktureret arbejdsgang og regler for, hvilke dokumenter der skal komme ud af det. Der er også forskellige programmer med hver deres krav, for eksempel brugsgrænseflader, tidstro styringer, sikkerhedsfunktioner og kommunikations-grænseflader. Kernen forbliver dog sprog til at udtrykke programmer.

Som altid gælder det at jo mindre man skal skrive, jo hurtigere går det og desto nemmere er det at få det afprøvet. Det skal så balanceres ud mod, at jo højere niveau et programmeringssprog har, desto sværere er det at lave effektiv syntese til computerens koder. I det spændingsfelt vil jeg diskutere nogle muligheder for de forskellige arter af programmer.

 

Eftermiddag (14.15-14.55):

Virksomhedsoplæg: Fleksible pumper hos Grundfos

Oplægsholder: Jens Klostergaard Lyngsø, Grundfos

> Download slides (fælles med Anders Peter Ravn)

Om oplægget:

Pumper som Grundfos laver dem er idag mere end bare en motor med et skovlhjul. De har indbygget frekvensomformer, mulighed for avancerede driftsformer, utallige konfigurationsmuligheder, og i højere og højere grad rummer de også avancerede subsystemer og egentlige kundespecifikke applikationer.

Hvor går grænsen mellem konfiguration og programmering - mellem at brugeren indstiller pumpen til den virkemåde hun ønsker og at hun programmerer sin egen applikation ned i den?

Pumper og andre maskiner er aktuatorer, der skal/kan styres af overliggende systemer, men det kan skabe muligheder for kunden og applikationerne, hvis avanceret kontrol kan programmeres "længere nede" i softwarehierarkiet.

Et andet skisma er, at fra at pumpen har en veldefineret snitflade til omverdenen, hvor den basalt set agerer som instrument for nogle eksterne systemer, vil den i fremtiden i højere grad interagere med omverdenen i mere komplekse mønstre. Dens egne avancerede applikationer eller kundeprogrammerede applikationer vil også have input og output til omverdenen - det traditionelle maskinhierarki opløses til fordel for et egentligt mesh-netværk.

Hvordan finder Grundfos den optimale punkt for fleksibilitet i produkterne - der sikrer det mest brugervenlige og mest optimale produkt for kunden?


Forskeroplæg: Højniveausprog til indlejrede systemer

Oplægsholder: Anders Peter Ravn, Aalborg Universitet

> Download slides (fælles med Jens Klostergaard Lyngsø)

Om oplægget:

Et højteknologisk produkt har en styrende og regulerende computer indlejret. Vi ser den ikke, og det er heller ikke meningen. Den skal bare virke og gøre produktet behageligt at bruge. Det er endnu en komponent, som indgår i den komplekse fremstillingsproces, før produktet når en bruger.

Det centrale i denne komponent er programmerne til den, og programmer er anderledes en andre dimser: De er ren design. Tænk bare på en sædvanlig livscyklus for en komponent: Fra Ide over design til produktion og helt til bortskaffelse. Programmet er færdigt, når det er detail-designet og testet. Hvem har set en programfabrik? og bortskaffelse kræver ikke forsendelse til Kommunekemi.

Udviklingen af et program kræver selvfølgelig en struktureret arbejdsgang og regler for, hvilke dokumenter der skal komme ud af det. Der er også forskellige programmer med hver deres krav, for eksempel brugsgrænseflader, tidstro styringer, sikkerhedsfunktioner og kommunikations-grænseflader. Kernen forbliver dog sprog til at udtrykke programmer.

Som altid gælder det at jo mindre man skal skrive, jo hurtigere går det og desto nemmere er det at få det afprøvet. Det skal så balanceres ud mod, at jo højere niveau et programmeringssprog har, desto sværere er det at lave effektiv syntese til computerens koder. I det spændingsfelt vil jeg diskutere nogle muligheder for de forskellige arter af programmer.

Læs mere:

> SummIT forside
> Slideshow med stemningsbilleder
> Stemningsbilleder på Flickr
> Program (med downloads)
> Keynote speakere
> Kontakt

 

 

Se slides her:

Anders Peter Ravn, AAU, og Jens Klostergaard Lyngsø, Grundfos

     
InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Innovation og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet