Techtextil 2013


I samarbejde med Enterprise Europe Network inviterer InfinIT til matchmaking og networking på Techtextil 2013  - verdens største fagmesse for tekniske tekstiler og ikke-vævede materialer i Frankfurt.:

Arbejder du med:

  • It-tekstiler
  • Tekniske tekstiler
  • Specialkonstruerede fibre
  • Efterbehandling af tekstiler
  • Design og innovation 
  • …..?

Og er du interesseret i nye produkter, løsninger og teknologier inden for dit område, kan du på messen blive klog på tekniske tekstiler og ikke-vævede materialers mange nye muligheder.

Turen byder også på fagligt og socialt samvær med andre danske deltagere og ikke mindst international matchmaking på Techtextil, hvor du på kort tid kan møde nye, potentielle samarbejdspartnere fra hele Europa.

FORELØBIGT PROGRAM

Tirsdag den 11. juni

 - Ankomst til Frankfurt og besøg på messen på egen hånd

12.00: Fælles frokost på messen

13.00-17.00:  Matchmaking med europæiske virksomheder indenfor tekniske tekstiler

Aften: Mulighed for deltagelse i fælles aftenarrangement ”Connecting the Danes”

Onsdag den 12. juni

Deltagerne besøger messen på egen hånd og deltager i matchmaking.

Fælles frokost på messen.

Mulighed for deltagelse i fælles aftenarrangement.

Torsdag den 13. juni

10.00- ?? Messen på egen hånd og afrejse fra Frankfurt

Pris:

Deltagelse i matchmaking er gratis. Adgang til messen koster EUR 21,- per dag.

Prisen inkluderer IKKE rejse og ophold.

For at sikre størst mulig fleksibilitet afregnes deltagelse i de fælles danske aktiviteter af hver enkelt deltager.

Tilmelding

Turen arrangeres i samarbejde med Enterprise Europe Network, som står for de praktiske forhold omkring tilmelding og matchmaking:

Tilmelding til turen inkl. matchmaking sker til Enterprise Europe Network senest den 10. maj 2013:

Kaspar Nielsen, tlf. 5094 9333, kan@netmatch.nu

> Download invitation (pdf)

Om Matchmaking

Matchmaking er en form for speed dating for virksomheder. Har kan i allerede hjemmefra forberede messedeltagelsen og booke møder med de andre deltagende virksomheder. Og inden afgang får du en mødeplanen med i hånden. Matchmaking metoden er gennemtestet og giver mulighed for at møde en masse potentielle samarbejdspartnere på kort tid. Læs mere om matchmakingen på Techtextil her.

Techtextil 2013

Techtextil er en global event. Det er messen, hvor alle med produkter indenfor tekstil og tekstilproduktions teknologier mødes.

  • Her vises 11 forskellige produktgrupper med alt indenfor tekniske tekstiler, fiberdug og innovativ beklædning.
  • Arrangementer med symposier og prisuddelinger af Techtextil Innovations pris
  • Det er her, nye projekter og partnerskaber indledes.
  • Læs mere på: http://techtextil.messefrankfurt.com


Hotel og rejse

For at du får den mest fleksible tur til Frankfurt, lægger vi rejsevalget over til dig. Du skal derfor selv booke din rejse og dit hotel i de dage, du ønsker at være i Frankfurt. Du kan finde tips til rejse og ophold her: http://techtextil.messefrankfurt.com/frankfurt/en/besucher/anreiseundaufenthalt.html



Tid og sted

Dato:  11. juni 2013 - 13. juni 2013
Sted:  Frankfurt
Kontakt navn:  Kaspar Nielsen, tlf. 5094 9333
Kontakt e-mail
Tilmeldingsfrist:  10. maj 2013

Se alle Infinit arrangementer


Netværkets aktiviteter er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet