ATV-møde: Sådan kommer din virksomhed i front med den digitale omstilling!



De nye, digitale teknologier giver danske virksomheder en unik mulighed for at effektivisere og for at udvikle nye produkter og forretningsmodeller. Derfor står digitalisering højt på de fleste virksomheders dagsorden - men hvordan skal det gribes an?

Flere undersøgelser peger på, at det er svært at komme i gang, og at mange SMV’er ikke har taget initiativ til at digitalisere deres virksomhed. Den manglende digitale omstilling skyldes ofte, at virksomhederne mangler viden om de nye teknologier, ligesom de savner rollemodeller, der kan inspirere dem til at komme i gang med den digitale omstilling.

På denne baggrund inviterer ATV i samarbejde med InfinIT, Industrisamarbejdet og IF-projektet Fremtidens digitale virksomhed til temamøde om virksomheders digitale transformation mandag d. 2. oktober 2017 hos Grundfos i Bjerringbro.

Få overblikket og bliv inspireret

Nye digitale teknologier som Artificial Intelligence, Internet of Things og 3D-print baner vejen for nye processer, produkter og en forbedret konkurrenceevne, men kun hvis man som virksomhed formår at udnytte potentialerne. Det kan være udfordrende at komme i gang med omstillingen – for hvordan tilrettelægger man en effektiv digital strategi, og hvordan sikrer man, at digitalisering bliver en del af sin DNA?

Gennem en række konkrete virksomhedscases og ekspertindlæg vil vi stille skarpt på disse spørgsmål og komme med inspiration til, hvordan flere virksomheder og organisationer kan komme i gang med den digitale omstilling.

Du kan bl.a. høre:

  • CIO Jan Amtoft fra ROCKWOOL International fortælle om hans erfaringer med at lede digitale transformationer, og hvordan man tilrettelægger en effektiv digital strategi.

  • CEO Erick Thürmer fra Thürmer Tools fortælle, hvordan en 118-årig familiedrevet virksomhed ’disruptede’ sig selv og og vandt den ’digitale førertrøje’ 2016.

  • Manager Electronics and software Jesper Mogensen fra SKOV A/S fortælle, hvordan digitalisering har banet vejen for nye forretningsområder.

Du kan se det fulde program for dagen her.

 



Tid og sted

Dato:  2. oktober 2017
Tid:  Kl. 12.00-16.30
Sted:  Poul Due Jensen Academy, Poul Due Jensens Vej 21, 8850 Bjerringbro
Pris:  Akadmimedlemmer og partnermedlemmer af ATV og InfinIT: 375 kr ekskl. moms. Ikke-medlemmer: 750 kr. ekskl. moms
Kontakt navn:  Jesper Grenaa, ATV tlf. 45 96 08 25
Kontakt e-mail
Tilmeldingsfrist:  27. september 2017

Se alle Infinit arrangementer