Blockchain giver nye forretningsmuligheder inden for FinTech og RegTech


Bitcoins, bankverdenen, smarte kontrakter, supply chain, shipping, musikbranchen... Anvendelsesmulighederne med Blockchain er utallige, og kun fantasien sætter grænser for, hvordan teknologien vil ændre et utal af brancher i de kommende år. 

InfinIT inviterer i samarbejde med BrainsBusiness og Copenhagen FinTech til en eftermiddag, hvor vi stiller skarpt på Blockchain, FinTech og RegTech. Vi får besøg af to danske virksomheder, som skubber til grænsen for, hvad man kan med Blockchain og giver et indblik i, hvordan teknologien åbner op for nye globale forretningsmuligheder.

Tilmelding foregår via BrainsBusiness.

Dagens oplæg

  • Jens Warnez, Training Associate, Chainalysis: Kryptovaluta og compliance
    Jens giver en kort introduktion til virksomheden ”Chainalysis”, deres formål, Blockchain-relaterede produkter, og hvordan de opererer indenfor områderne FinTech, RegTech og Blockchain generelt.
     
  • Kurt Nielsen, CEO, Partisia: Trading og data exchange
    Med udgangspunkt i virksomhederne Partisia og Secata vil Kurt dele sine erfaringer med distribueret kryptografi, herunder Blockchain-løsninger inden for en bred ramme af fagområder og brancher.
     
  • Blockchain + FinTech: Paneldebat
    I løbet af arrangementet får du også mulighed for at deltage i en paneldebat om de muligheder og udfordringer anvendelsen af Blockchain giver inden for FinTech og RegTech. I panelet sidder vores oplægsholdere samt repræsentanter fra branchen og forskningsmiljøet.

NB: Arrangementet foregår på engelsk.


Dette arrangement er en del af en række i efteråret 2018, hvor vi sætter spot på Blockchain ved tre arrangementer i Aalborg, Aarhus og København.

Vi inviterer nogle af Danmarks førende eksperter på området til at give dig en indføring i teknologiens muligheder og viser anvendelsespotentialerne gennem en række konkrete cases.

Arrangementerne vil desuden byde på branchespecifikke diskussioner, hvor du vil få mulighed for at diskutere potentialet for anvendelse af Blockchain i netop din branche.


   


Tid og sted

Dato:  10. september 2018
Tid:  12:30 – 15:00
Sted:  Copenhagen FinTech Lab
Applebys Pl. 7
1411 København
Pris:  Det er gratis at deltage. Bemærk no-show gebyr på 500 kr. ekskl. moms ved udeblivelse eller afmelding senere end kl. 12.00 den 7. september 2018.
Kontakt navn:  Kasper Munk-Petersen
Kontakt e-mail
Tilmeldingsfrist:  6. september 2018

Se alle Infinit arrangementer


Netværkets aktiviteter er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet