Digitalisering af produkter, processer og services - uddybning af indlæg


Indlæg af Ivan Aaen, Institut for Datalogi, AAU 


Virksomheder forandres med udbredelsen af digitalisering. Vi vil se på denne forandring fra flere forskellige vinkler:

  • Transformation af produkter (f.eks. design i lyset af IoT – Internet of Things)

  • Transformation af produktion (f.eks. optimering af produktion, småserier og fleksibilitet i lyset af digitalisering)

  • Transformation af udvikling og kunder (f.eks. udvikling hos underleverandør, ændrede forventninger og videnbaser hos kunderne)

Indlæg af Bjarne Schmidt, en case fra Hardi International A/S

Bjarne Schmidt har de sidste 13 år udviklet computerstyringer til marksprøjter. Har tidligere arbejdet for AGCO Dronningborg og for Danfoss Hydraulik. Bjarne er uddannet svagstrømsingeniør, HD i afsætning og HD i organisation.

Titel for indlæg: Maintainability (”Videreudvikle-barhed”) af embedded software til landbrugsmaskiner.

Hardi International A/S udvikler og producerer marksprøjter på 5 fabrikker med ca. 1000 ansatte. Hardi er 60 år og har traditioner inden for mekanisk udvikling og produktion. Sprøjte-features, som er baseret på embedded software, får stadigt større betydning i konkurrencen om kunderne. Alligevel håndteres elektronik hos os af en relativt lille organisation. Derfor er softwareudviklingen outsourced til i alt 9 softwarehuse.

Traditionelt køber OEM’ere softwarefunktioner. Så foregår aflevering på OEM’s præmisser. OEM’en og softwarehuset kan sammen teste maskinen og afgøre, om den virker.

Hardi’s mange varianter af den mekaniske opbygning af marksprøjterne fordrer høj grad af ”videreudvikle-barhed” og konfigurerbarhed af softwaren. Hvis disse egenskaber mangler, opdager OEM’en det først i senere udviklinger af produktet. Det skyldes, at softwarehuset typisk undlader noget arbejde i et givet projekt, som først ville gøre gavn i et senere projekt, som bygger videre på det givne projekt. Fænomenet er velkendt. Dette undladte arbejde kaldes ”technical debt”, og det er synligt i form af ”code smells” i softwarens source code.

Verifikation af videreudvikle-barhed udføres på softwarens source code og foregår således på softwarehusets præmisser. Dette betyder, at OEM’en tvinges til at forstå og tage højde for de metoder, som softwarehuse benytter i udviklingen allerede før, udviklingen starter. Dvs. flere år tidligere, end manglerne evt. viser sig, idet kravsætning af videreudvikle-barhed er central for udviklingskontrakten med softwarehuset.

Indlægget handler om disse udviklingsprocesser set fra OEM’ens synspunkt baseret på en række produkter og projekter gennem de sidste 13 år.

Indlæg af leverandører af it-teknologi og løsninger

Indlægsholder  Emne   Case Demo
Morten Wagner, FORCE Technology Morten Wagner giver en orientering om initiativet ”Nordic IoT Centre”, som FORCE Technology har taget sammen med Alexandra Instituttet, samt information om FORCE’s IoT og Wireless klub. Han vil samtidigt fortælle om nogle af de primære udfordringer, han ser danske virksomheder møde i forbindelse med digitalisering og IoT, samt demonstrere FORCE’s komponenter, designet til at gøre det muligt at eksperimentere med IoT uden at have forudgående elektronik kompetencer.

  Ja
Henrik Thomsen, Prevas A/S To eksempler på tilgange til IoT produkt- og service udvikling. Fra produkt-funktionalitet til data-drevet forretningsudvikling. Case 1: Opkoblede bageovne (Hounö)

Case 2: Dataindsamling via National Instruments devices (demo)

Ja
Daniel Lux, Seluxit A/S IoT rapid prototyping. Et bud på, hvordan det undgås at forfejle IoT projekter på kort og lang sigt. Hosting af løsning.

Gardena smart garden løsning. Udvikling af elektronik, software og brugergrænseflade Ja
Asger Hviid,
RTX A/S
IoT produkteksempler – trådløs teknologioverblik og designovervejelser. BTLE, DECT/ULE, LoRa, SubGhz (802.15.4), SigFox, Wi-Fi, LTE cat NB-IoT, LTE -U, Multefire, proprietary, … Asset/people tracking.
Long range environmental sensor.
Lunar: low latency data capturing for predictive maintenance
Ja

 

 

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet