CPH:CONFERENCE - Art, technology & change


CPH:CONFERENCE – Art, Technology & Change samler kreative på tværs af discipliner som film, medier, kunst, design, teknologi og kommunikation for at undersøge de kreative og kunstneriske brancher i et digitalt samfund.

CPH:CONFERENCE udforsker, hvordan kunst og kreativitet i koblingen med ny teknologi kan katalysere nyskabelse og forandring. Vi betragter kunstnere og kreative som værdifulde aktører i udviklingen af vores samfund, og ambitionen er at se nærmere på det forandringspotentiale, som opstår, når nye teknologier tages i brug på kunstens og de kreatives præmisser. Ønsket er at sætte kunst, kreativitet og teknologi på dagsordenen, som forandringsskabende faktorer i samfundet.
 
Vi vil undersøge:

  • Hvordan kunst og teknologi kan katalysere innovation og skabe forandringer.
  • De udfordringer, som kunstneriske og kreative brancher står over for qua nye teknologier.
  • Pionerer, der tør udfordre status quo med forestillinger om en ny fremtid.

Konferencen består af skarpe keynotes og nationale og internationale cases. Gennem en blanding af forskellige præsentationsformer bestræber vi os på at skabe et dynamisk program for dagen.

Dagen er faciliteret af Lærke Ullerup.

Se programmet og tilmeld dig her



Tid og sted

Dato:  10. november 2015
Tid:  Kl. 9.00-15.30
Sted:  TELTET i Kongens Have
Pris:  500 kr

Se alle Infinit arrangementer


InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet