Kick-off til et højere niveau


Sammen skal vi nå nye højder med VidenDanmark

Det gør vi rent bogstaveligt, når vi stiger op til Folketingets tårn, hvor vi har fået lov til at holde møde med storslået udsigt i Folketingets nye Restaurant Tårnet.

Det gør vi mentalt, når Erik Korsvik Østergaard giver os en saltvandsindsprøjtning af inspiration om, hvorfor knowledge management og vidensdeling er så udskældt, og hvorfor social business og collaboration er vejen frem i stedet.

Og det gør vi fagligt, når vi ryster posen og starter på en frisk med fem videngrupper.

Kom og vær med til at nå et på alle måder højere niveau for videnledelse, informationsstyring, Knowledge Management, digitalisering, organisatorisk læring og forandringsledelse.

Program

Kl. 16.00 Velkomst og netværk
Kl. 16.30 Nyt i VidenDanmark v. Inger Toft Thiersen

Inspiration fra Erik Korsvik Østergaard

Præmier til deltagere i spørgeskemaundersøgelse

Præsentation af 5 videngrupper v. Thomas Hildebrandt, Tine Weirsøe, Erik Korsvik Østergaard, Jens Øyvind Nielsen & Anna Krarup.
Kl. 18.00 Lækkerier ved Rasmus Bo Bojesen, udsigt og netværk
Kl. 19.00 Slut – det er muligt efterfølgende at gå op i udsigtstårnet

 

Download program som pdf

Pris: Gratis for medlemmer og deres gæst.
Andre er velkommen for 500 kr. til dækning af forplejning.
Ved efterfølgende indmeldelse i VidenDanmark refunderes deltagergebyr.

Tilmelding: senest 5. september 2014

Stedet: Folketinget, Restaurant Tårnet

Der er højt til loftet i vores mødelokale (11 m!). Det gennemrestaurerede tårn i Folketinget blev indviet i juni, og vi får chancen for at nyde bygningen, den fantastiske udsigt og lidt af Rasmus Bo Bojesens lækkerier, mens vi netværker, lytter og diskuterer. Læs mere om tårnet og om restauranten.

Facilitator: Inger Toft Thiersen

Oplægsholdere
Erik Korsvik Østergaard
Erik Korsvik Østergaard (f. 1973, mangeårig seniorkonsulent og afdelingsleder) er civilingeniør fra DTU. Erik har arbejdet med knowledge management, intranet og organisatorisk involvering i 15 år, som rådgiver, projektleder og afdelingsleder.
 
Desuden giver Thomas Hildebrandt, Tine Weirsøe, Erik Korsvik Østergaard, Jens Øyvind Nielsen & Anna Krarup som facilitatorer et kort oplæg om hver deres videngruppe.
 
Målgruppe
Vi har inviteret medlemmer af VidenDanmark, leverandører, venner og samarbejdspartnere. Som medlem er du velkommen til at invitere en gæst med.
 
Udbytte
Et nyt, højere niveau for dit netværk. Indsigt i de kommende videngrupper, temamøder og netværk med andre fagfolk, der også har en passion for informationsstyring og videnledelse.  

OBS! Praktik

Det er nemmest at komme til Tårnet/Folketinget med bus, tog eller cykel.  Nærmeste parkeringsplads er Magasin’s parkeringshus (5-10 min).  
 
I skal beregne ekstra god tid til at nå frem, da der er security check i stueetagen og der i perioder kan være ventetid på at komme op med elevatoren. Når du har tilmeldt dig, bliver du noteret med navn på en gæsteliste, der betyder at du kan komme foran i kø til indgang – men ikke til elevatoren. Så nok min 10 fra Christiansborgs slotsplads (Indgang Kongeporten) til oppe i restauranten.
 
Und dig selv tid til før/efter mødet at gå en etage op og se udsigten i Tårnet.
 
Jeg ser frem til en fantastisk aften med netværk

De bedste hilsner
 
Inger Toft Thiersen



Tid og sted

Dato:  10. september 2014
Tid:  Kl. 16-19 - kom i god tid
Sted:  Folketinget, Restaurant Tårnet
Kontakt navn:  Inger Toft Thiersen
Kontakt e-mail
Tilmeldingsfrist:  5. september 2014

Se alle Infinit arrangementer


InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet