Light Up!


Hjælp kommuner med at skabe kreative og interaktive lysinstallationer til byrummet!

Kunstneriske og kreative lyssætninger kan være med til gøre byrum rarere, mere trygge, sjove og inspirerende at opholde sig i. Hvordan kan nye it-teknologier, såsom sensorer, data, og digitale services bidrage til at gøre kreative lysprojekter mere innovative og tillade dem at byde på nye muligheder for byens borgere og kommunens medarbejdere? I denne workshop tager vi udgangspunkt i 4 konkrete projekter og undersøger, hvordan nye teknologier kan højne oplevelsesniveauet for borgerne og hjælpe kommunerne med at logge effekten af initiativerne for kommunerne. Med andre ord, hvordan bliver den kunstneriske by mere smart, 
og hvordan bliver den smarte by mere kunstnerisk?

For at undersøge dette og for at skabe nye konkrete løsninger bringer denne workshop case-ejere (kommuner) sammen med innovative SMV'er og virksomheder inden for IT, lys, IoT, interaktions- og produktdesignere, kunstnere, game-designere, forskere og andre kreative sjæle. Udkommet af workshoppen vil være 4 koncepter til demonstrationsprojekter, som det efterfølgende er intentionen, vil blive realiseret som en del af det store innovationsprojekt Lighting Metropolis.

Vi tager afsæt i fire konkrete cases fra kommuner som ønsker hjælp til at:

  • skabe spændende, interaktive lysinstallationer på pladsen rundt om Nikolaj Kirke/Kunsthal, der kan tiltrække og engagere forbipasserende (Nikolaj Kunsthal, Københavns Kommune)

  • skabe et intelligent, inspirerende og engagerende udstillingsvindue via lys- og medieprojektioner, samt at give adgang til udstillingerne fra museerne bag organisationen Historie & Kunst (Storm20, København)

  • skabe et interaktivt og lysende legepladsområde på Herstedlund Skoles udeareal med håb om at opnå øget udendørs aktivitet og leg i de mørke vintermåneder (Albertslund Kommune)

  • gennem lyd og lys installationer og interaktive spil-elementer at gøre Bytorvet i Egedal til et spændende og engagerende sted at opholde sig (Egedal Kommune).

På workshoppen vil deltagerne bliver opdelt i grupper af 8-12 personer, der skal arbejde med en af de fire cases. Grupperne skal videreudvikle og konkretisere disse ideer og komme med endelige koncepter, som kommunerne efterfølgende kan realisere (forhåbentligt i samarbejde med deltagere fra workshoppen).

Er du interesseret i at deltage, så tilmeld dig via linket i højre side. Vi har kun plads til 50 deltagere, og det er vigtigt for os at kuratere de rette kompetencer omkring hver case, og vi kan derfor ikke love dig, at du kommer i den ønskede gruppe. Vi giver besked den 28. september. Hvis du har spørgsmål, så kontakt venligst Lea Schick, lea.schick@alexandra.dk tlf: 27265479.  Skriv venligst også en kort beskrivelse af dit firma, dine kompetencer og hvad du håber at få ud af workshoppen.

Workshoppen afholdes på engelsk!



Tid og sted

Dato:  3. oktober 2017
Tid:  Kl. 9.00-16.00
Sted:  Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, 1067 København K
Kontakt navn:  Lea Schick, tlf. 27 26 54 79
Kontakt e-mail


Se alle Infinit arrangementer