Konkrete råd om it-sikkerhed og privacy


I den digitale tidsalder er alle virksomheder softwarefirmaer. I løbet af ganske få år vil stort set alle produkter i vores dagligdag være koblet op til internettet. Det sætter brug af data, og dermed it-sikkerheden, under et helt nyt og forstærket pres. Alt hvad der kan hackes vil blive hacket!

Alexandra Instituttets it-sikkerheds- og privacy-eksperter giver dig konkrete råd om, hvordan du sikrer dine og andres data netop nu og holder dig opdateret i fremtiden.

Du vil få mulighed for at tale med privacy-eksperter fra Alexandra Instituttet og innovationsnetværket InfinIT om, hvilke tiltag du kan igangsætte for at:

  • have overblik over data
  • sikre adgange med gode passwords
  • holde software opdateret
  • sikre at medarbejderne har viden om trusler som phishing og falske e-mails med farlige links

Hør også oplæg af Simon Sørensen, it-ingeniør i Østjyllands Politi, der fortæller om samarbejdet mellem politi og virksomheder om cyberkriminalitet og forebyggelsen heraf.

Ifølge Rigspolitiets er mindre virksomheder særligt sårbare over for it-kriminalitet; bl.a. fordi de er mere økonomisk sårbare. Med etableringen af NC3skyt (Nationalt Cyber Crime Center) har politiet etableret rammerne for, at virksomheder i fortrolighed kan rette henvendelse til politiet med oplysninger om it-angreb m.v.

Arrangementet er gratis og lavpraktisk og henvender sig til alle, der ønsker at blive klogere på det data, de har liggende, hvor meget der skal beskyttes og hvordan.

Der vil være afsat god tid til at stille spørgsmål og få konkrete råd.


Arrangementet afholdes i forbindelse med Internet Week Aarhus, der sætter fokus på internettet en i hel uge i april.



Tid og sted

Dato:  20. april 2017
Tid:  14:00–16:00
Sted:  It-byen Katrinebjerg
INCUBA, Store Auditorium
Åbogade 15
8200 Aarhus N
Kontakt navn:  Berit Skjernaa
Kontakt e-mail

Se alle Infinit arrangementer


InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet