AI konference om fremtidens kundeservice


Vi byder indenfor til en eftermiddag med ekspertviden om, hvordan du kan forbedre din kundeservice ved hjælp af big data, kunstig intelligens og andre digitale værktøjer. Vi vil give dig inspiration til, hvordan du kommer i gang med at gentænke din kundeservice til den digitale tidsalder.  


“I 2020 vil kunder klare 85% af deres henvendelser
til kundesupport uden at interagere med et menneske”

Sådan skriver Gartner i en nyligt publiceret rapport.
 
Den tid, hvor kundeservice handlede om kundesegmentering og personaer er forbi! Kundesupport skal i dag være langt mere personificeret og målrettet. Moderne forbrugere har tårnhøje forventninger til support og kundeservice. Man skal kunne komme i kontakt med virksomheden, når og hvor man har brug for det.

Al kontakt via hjemmeside, chatbot, sociale medier, tlf, email m.m. skal være personlig og tilpasset den enkeltes behov, ligesom informationer om produkter skal være relevante og ramme præcist for at fange forbrugerne. Kundesupport skal allerhelst være proaktiv og identificere problemerne (og gerne fikse dem), før kunden selv opdager problemet. Er kunden utilfreds, spredes det lynhurtigt på de sociale medier. Dette stiller helt nye krav til kundesupport!

Heldigvis vrimler det med nye smarte løsninger og teknologier, der kan effektivisere og forbedre din kundeservice. Det helt hotte inden for kundesupport er kunstig intelligens, der forventes at forandre måden drastisk, hvorpå man servicerer kunderne, ligesom det skaber nye forretningsmuligheder. I Gartners rapport svarer 89% af de adspurgte CEOs, at kundeservice er deres vigtigste konkurrenceparameter.

Disse muligheder vil vi gerne gøre tilgængelige for danske virksomheder, offentlige instanser og organisationer. Vi har derfor inviteret en række eksperter og virksomheder til at præsentere nogle af de nyeste og mest effektive værktøjer, der er til rådighed for at optimere og kvalitetssikre din kundesupport. Du bliver introduceret for konkrete koncepter og løsninger, der kan tages i brug med det samme - hvordan sikrer man eksempelvis kortere svartider og en mere personlig support?

Vel mødt!

Program

Klik på de enkelte indlæg for at få en uddybning samt præsentation af oplægsholderen

15.00-15.15 

Velkommen og intro til AI og kundeservice
Stephen Alstrup, Professor på DIKU

15.15-15.30

Kundesupport ved hjælp af AI – de mange fordele
Søren Dahlgaard, SupWiz

15.30-15.45

Kundesupport og NLP/AI
Anders Søgaard, Professor DIKU

15.45-15.55

Robotter og AI = fremtidens kundeservice
Stefan Andreasen, SmartRPA

15.55-16.10

Erfaring og visioner med AI og NLP til brugerservice
Søren Ahrensberg, Københavns Kommune

16.10-16.30

Kort break

 16.30-16.40

Danmarks største kundeservicevirksomheds vision for fremtiden
Jakob Sassersen, NNIT

16.40-17.00

100 supportere og brugen af AI
Jon Pagh og Mikkel Nedza, One.com

17.00-17.10 Den personlige kundeoplevelse – Personas vs. AI
Rikke Koch, Valtech

17.10-17.30 Paneldebat og QA fra deltagerne

17.30-18.30

Øl, vin og snacks

 

Et tilsvarende arrangement afholdes i Aarhus den 29. august.

Eventet er organiseret i samarbejde med Datalogisk Institut, Københavns Universitet, Innovationsnetværket ServicePlatform, ATV og Innovationsfonden.

 

 

 



Tid og sted

Dato:  30. maj 2018
Tid:  Kl. 15.00-18.30
Sted:  Københavns Universitet, Frederiksberg Campus
Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C
Festauditoriet (Hovedbygningen i stuen)
Pris:  Arrangementet er gratis. men tilmelding er påkrævet.
Kontakt navn:  Lea Schick, tlf. 27 26 54 79
Kontakt e-mail
Tilmeldingsfrist:  28. maj 2018


Se alle Infinit arrangementer

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet