Skab forretning med Industri 4.0 (Herning)


Det kan være en udfordring at finde vej i Industri 4.0.

Big data, droner, cloud computing, kompositmaterialer og robotter er nogle af de vækstteknologiske muligheder, der byder sig til. Men hvilke teknologier skaber vækst i din virksomhed?

På denne workshop får du mulighed for at prøve kræfter med Industri 4.0.

Vi indleder med et inspirationsoplæg af Jakob Langdal Jensen, Alexandra Instituttet, som til dagligt arbejder med projekter indenfor Industri 4.0. Jakob vil give sit bud på, hvad der er op og ned i Industri 4.0 og komme med eksempler på, hvordan konkrete virksomheder har anvendt forskellige teknologier til at understøtte omstillingen.

Herefter trækker vi i arbejdstøjet og dykker ned i, hvilke muligheder vækstteknologierne i Industri 4.0 kan give din virksomhed. Hvilke udfordringer skal løses? Hvilke vækstpotentialer skal forløses?

Målet er at etablere vidensamarbejder mellem virksomheder, forskere og eksperter, der i fællesskab og med økonomisk support fra Udviklingsprogrammet for Industri 4.0 kan forløse de deltagende virksomheders Industri 4.0-potentiale. Udviklingsprogrammet for Industri 4.0 er en målrettet indsats, der styrker vækst og innovationskraften hos SMV’er i Jylland. Vejen går gennem tæt samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i konkrete innovationssamarbejder.

Program

12:30   Ankomst. Velkomst ved InfinIT og RoboCluster, netværk og sandwich
13:00   Hvad er op og ned i Industri 4.0, og hvordan kan din virksomhed drage nytte af de nye teknologier?
Jakob Langdal Jensen, Alexandra Instituttet A/S
13:30   Virksomhederne præsenterer deres udfordringer med og forventninger til Industri 4.0
14:15   Matchmaking i mindre grupper hjulpet på vej af Udviklingsprogrammets partnere (inkl. kaffe og kage)
15:30   Opsamling og næste skridt
16:00   Farvel og tak for i dag
     

Målgruppe

Workshoppen er målrettet ejere og udviklingsansvarlige i fremstillingsvirksomheder samt udviklere og leverandører af vækstteknologier i Jylland.

Bemærk, at der er plads til max. 12 deltagere.

Et lignende arrangement afholdes i Aarhus den 11. april.

Arrangører

Workhoppen arrangeres af InfinIT og RoboCluster, der er partnere i Udviklingsprogrammet for Industri 4.0.



Tid og sted

Dato:  29. maj 2018
Tid:  12:30 – 16:00
Sted:  DAMRC, Sandagervej 10, 7400 Herning
Pris:  Det er gratis at deltage (bemærk no-show-gebyr 300 kr.)
Kontakt navn:  Laura Møller Sekretariatsleder, InfinIT
Kontakt e-mail
Tilmeldingsfrist:  29. maj 2018


Se alle Infinit arrangementer

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet