Morgenmøde: Skab værdi i krydsfeltet mellem big data og kvalitative metoder


Er du nysgerrig efter, hvordan dataanalyse kan skabe værdi for din virksomhed? Er din virksomhed udfordret af den store efterspørgsel på ’big data’ og digitale metoder? Og ønsker du at udvikle din virksomheds ydelser med brug af digitale data? Så kan du komme og få inspiration på dette morgenmøde!

På morgenmødet udfordrer vi den gængse opfattelse af, at store mængder data automatisk fører til værdifulde indsigter. For at skabe værdi med data kræves det, at man kan stille de rigtige spørgsmål og oversætte data til brugbare indsigter. Det gælder om at tilegne sig ’data-literacy.’

Vi vil gennem inspirationsoplæg se på vejen fra datavisualisering til fortolkning og storytelling og derigennem få indblik i metoder til at oversætte data til indsigter.

Dette morgenmøde bygger ovenpå en masterclass i samme emne, der blev afholdt på IT-Universitetet den 20. november 2018. Læs mere her: Find din vej i datajunglen - Skab værdi i krydsfeltet mellem big data og kvalitative metoder

Undervejs kommer vi ind på spørgsmål som:

  • Hvordan kan man arbejde kvalitativt med big data?
  • Hvordan stiller man gode spørgsmål til og med data?
  • Hvordan kombinerer man forskellige former for data (big/thick/kvantitative/kvalitative data) for at skabe størst værdi og størst indsigt?
  • Hvad findes der af digitale metoder, og hvordan kan de bruges sammen med kvalitative metoder?
  • Hvordan kan kvalitative og kritiske kompetencer intervenere i den nuværende diskurs og hype om big data, datadrevne beslutningsgrundlag og data-analytics?


Hvem kan deltage?

Morgenmødet er målrettet alle, der arbejder med kvalitativ dataindsamling og analyse, og som ser nye forretningsmuligheder i at kunne analysere og stille spørgsmål til store datamængder uden nødvendigvis selv at stå for indsamlingen.

Program

07.45  Ankomst, kaffe og croissanter

08.00 Velkomst

08.05 Find din vej i datajunglen: Paradigmer og praksis i arbejdet med data
v. Brit Ross Winthereik, Professor på IT Universitetet

08.35

Erfaringer fra masterclass Find din vej i datajunglen
v. Lea Schick, Alexandra Instituttet

08.55 Digitale metoder og dataprocesser
v. Lektor Anders Koed, TANT Lab, AAU

09.15

Afdækning af nordiske designkompetencer gennem digitale metoder: Erfaringer fra et nyligt afsluttet projekt
v. Brian Landbo, Seismonaut

09.35 Spørgsmål og diskussion

10.00 Tak for i dag

 

 



Tid og sted

Dato:  13. december 2018
Tid:  Kl. 8.00-10.00
Sted:  Alexandra Instituttet, Åbogade 34, 8200 Aarhus N, Lokale Ada 333
Pris:  Det er gratis at deltage
Kontakt navn:  Lea Schick, tlf. 27 26 54 79
Kontakt e-mail
Tilmeldingsfrist:  11. december 2018


Se alle Infinit arrangementer

Netværkets aktiviteter er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet