Ny persondataforordning træder i kraft i 2018


Netværkene InfinIT, IT-Fyn og VidenDanmark inviterer til et arrangement om den kommende persondataforordning.


 
Den nye persondataforordning fra EU træder i kraft i maj 2018 og kan have store konsekvenser for virksomheder, der håndterer data, som kan spores tilbage til en specifik person. Hvis virksomheden ikke efterkommer reguleringen, kan de idømmes bøder på op til 20 mio. euro eller 4 % af den globale årlige koncernomsætning.

Persondataforordningen lægger op til databeskyttelse gennem design (”data protection by design”), dvs. at databeskyttelsen skal designes ind i løsningen. Hvis det er muligt med tekniske løsninger at mindske risikoen for misbrug af persondata, så skal man det.

Ved dette arrangement vil vi undersøge nærmere, hvad der kræves for at være klar til den nye persondataforordning. Vi hører udspil om hvordan, vi kan bære os ad, og vi præsenteres for eksempler på en række tekniske løsninger. Der vil være oplæg fra eksperter og forskere inden for jura og it-sikkerhed.

Program

11.45-12.30 Ankomst og sandwich
12.30-12.45 Velkomst
v. Jørgen Biegel, InfinIT, IT-Fyn og VidenDanmark

12.45-13.20 Ny EU persondataforordning
v. Jesper Løffler Nielsen fra Focus Advokater
Introduktion til den nye EU forordning, som træder i kraft i maj 2018

13.20-14.00 Ny forordning - hvordan skal man bære sig ad?
v. Devoteam
Hvordan kan en virksomhed bære sig ad for at leve op til forordningen?

14.00-14.40 Formålsorienteret procesmodellering
v. Thomas Hildebrandt, IT Universitetet

14.40-15.00 Kaffe og uformelt netværk
15.00-15.40 Databeskyttelse gennem design
v. Gert Læssøe Mikkelsen, Alexandra Instituttet
Tekniske løsninger - bl.a. kryptering, pseudonymisering og anonymisering

15.40-16.10 Plenumdiskussion
v. Thomas Hildebrandt

16.10-16.30 Kaffe og uformelt netværk

Se slides fra seminaret her

 



Tid og sted

Dato:  2. marts 2017
Tid:  Kl. 12.30-16.30 (sandwich kl. 11.45-12.30)
Sted:  Erhvervsakademiet Lillebælt, Seebladsgade 1, 5000 Odense C
Pris:  Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet. Der beregnes et no-show-gebyr på 300 kr.
Kontakt navn:  Jørgen Biegel, tlf. 96 35 45 65
Kontakt e-mail
Tilmeldingsfrist:  27. februar 2017


Se alle Infinit arrangementer

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Innovation og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet