Succes via Silicon Valley


Hvilke muligheder er der for din virksomhed?


"The Silicon Valley way of doing business". Vi ved at det skal gå stærkt, og der skal arbejdes hårdt. Men hvad skal man ellers kaste sig ud i for at opnå succes i det unikke og hårdt konkurrenceudsatte økosystem i Silicon Valley? Og hvad er støttemulighederne for danske små og mellemstore virksomheder?


 

Kom til gå-hjem-møde i Lydens Hus den 8. maj, hvor du vil kunne møde folkene bag Soundboks og Be My Eyes, samt blive introduceret til SCALEit-programmet.

Holdet bag Soundboks er de tre unge iværksættere: Jesper Theil Thomsen, Hjalte Emilio Wieth og Christoffer Nyvold. De har udviklet en hårdhør, højlydt og langtidsspillende transportabel højtaler og blev som en af ganske få udvalgte inviteret til at deltage i verdens førende accelerator program i Silicon Valley – Y Combinator og rejste via en succesfuld kickstarter-kampagne 5,5 millioner danske kroner. De har for nyligt åbnet showroom i LA.
 
Be My Eyes har fået overvældende opmærksomhed med deres app, som forbinder blinde eller svagtseende mennesker med frivillige seende hjælpere over hele verden - via direkte videoforbindelse på smartphonen, hvor de har mere end 500.000 brugere af deres platform. Virksomheden og visionen er nu flyttet til Silicon Valley, hvor mulighederne i appen for alvor skal foldes ud.
 
Christian Vinther er ansat i Innovation Centre Denmark, hvor han arbejder med at hjælpe danske virksomheder og iværksættere med at vækste gennem USA og Silicon Valley. Et af tilbudende, målrettet særligt startups og scaleups, er SCALEit-programmet, som Christian vil fortælle mere om på dagen.
 
Gå-hjem-mødet er arrangeret af innovationsnetværkene Danish Sound, InfinIT og BrainsBusiness og er målrettet startups og små og mellemstore virksomheder fra ICT-branchen og den kreative industri.

Men alle er velkomne!

Arrangementet afholdes på engelsk - se invitation på engelsk



Tid og sted

Dato:  8. maj 2017
Tid:  Kl. 15.00-17.30
Sted:  Vækstfabrikken Lydens Hus, Gammel Kongevej 11-13, 1610 København V
Pris:  Gratis
Kontakt navn:  Merete Carlson
Kontakt e-mail
Tilmeldingsfrist:  4. maj 2017


Se alle Infinit arrangementer

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Innovation og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet