Big Data & Business Intelligence


Formiddag (11.20-12.00)


Brug af big data til forbedring af uddannelser (DK)

Oplægsholder: Stephen Alstrup, Datalogisk Institut, Københavns Universitet

Regnestokken, posten, CD’en m.m. er  eksempler på teknologier, der har fået en digitaliseret make-over. Undervisningssektoren er ét af de næste områder, hvor digitalisering er på vej, og når den først er kommet ind, plejer udviklingen at gå stærkt. I oplægget gives eksempler på, hvorledes Big Data kan styrke vores undervisning, og hvorfor vi risikerer at blive hægtet bagud på uddannelsessektoren,  hvis der ikke rykkes nu.

 

Digitale undervisningsmaterialer (DK)

Oplægsholder: Janus Benn Sørensen, Clio Online

Oplægget vil fortælle om brug af store mængder data til af forbedre undervisningen og ens digitale forretning med. Der gives en række eksempler på, hvordan Clio Online har empoweret læreren ved at stille data til rådighed for ham, som han ikke tidligere var i nærheden af at have. Endemålet er klart: Big data frigør tid for læreren og gør, at han bruger sin tid på undervisning, der hvor eleverne har deres udfordringer. Differentieringsmulighederne åbnes også op på en helt anden måde ved at strukturere og visualisere datamængderne for læreren. I forretningsøjemed er big data også en eminent måde til at drive forretningen derhen, hvor kunderne vil have den. Det eneste man skal gøre er at opsamle den info. Oplægget vil komme med en række eksempler på dette.

 


Eftermiddag (13.50-14.30)


Big Data og Smart Society (DK)

Oplægsholdere: Kristian Torp og Torben Bach Pedersen, Center for Data-intensive Systemer (Daisy), Aalborg Universitet

Big Data er i gang med at revolutionere såvel virksomheder som det offentlige. En særlig interessant brug af Big Data er inden for Smart City/Society hvor man bruger data fra både personer (opdateringer på sociale netværk, borgerindberetninger, m.m.) og sensorer  (GPS, RFID, el, vand og temperaturmålere, m.m.) til at optimere og koordinere forbruget af vigtige resourcer. Oplægsholderne præsenterer en række konkrete eksempler på brug af Big Data til Smart Society, primært inden for energi og transport.

 

Konkrete erfaringer hos FlexDanmark (DK)

Oplægsholder: Ove Andersen, FlexDanmark

FlexDanmark koordinerer store dele af syge- og patienttransporten i Danmark via en flåde af privatejede taxier og minibusser. At have meget nøjagtige køretider er grundlaget for at kunne styre sådanne flåder. Dette sikrer, at passagerne kan blive samlet og afleveret til de aftalte tider, og at afregningen til vognmændene er korrekt. For at få nøjagtige køretider for hele Danmark har FlexDanmark i en årrække arbejdet sammen med Daisy, Aalborg Universitet om brugen af GPS data til beregning af køretider. I dette oplæg vil vi forklare fordelen ved at anvende netop GPS data til køretidsberegninger.

Med EU's mål om at være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050, er det vigtigt for trafikselskaberne at kunne levere et grønt regnskab. Da FlexDanmark er bindepunktet mellem trafikselskaberne og vognene, ønsker FlexDanmark at levere denne service i fremtiden. Ny teknologi i bilerne, der læser brændstofforbruger via OBDII stikket, tillader FlexDanmark at lave gode estimater for både brændstofforbruget og CO2 udslippet for de enkelte ture. Oplægget vil forklare hvordan FlexDanmark påtænker at anvende brændstofbruget og CO2 udslippet i flådestyringen og rapportering.

pdf Download slides

 

Læs mere:

> SummIT 2015 forside
> Program
> Keynote speakere
> Udstillinger
> Find vej
> Kontakt
> Billeder fra dagen

 

       
InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Innovation og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet