Security


Formiddag (10.30-11.10)


Social engineering og insider-angreb

Oplægsholder: Rene Rydhof Hansen

Social engineering og insider-angreb er blandt de største trusler mod IT-sikkerheden i dag. De er samtidig blandt de sværeste at opdage og beskytte sig i mod. I forskningsprojektet TREsPASS arbejdes der med state-of-the-art teknikker til at integrere menneskelig opførsel i værktøjer til automatiseret risikovurdering af IT-sikkerheden i en organisation.

 

Insidertruslen

Oplægsholder: Jens Roed Andersen

Den vestlige verden er i gang med en hæsblæsende digitalisering, i håb om at holde trit med de fremadstormende udviklingslande, med BRIK-landene i spidsen. Men det ser mere og mere ud til, at forudsætningerne for denne digitalisering ikke rigtigt er til stede. Oplægget vil derfor fokusere på hvad manglerne er, med særligt fokus på de store udfordringer, som især det offentlige og mindre virksomheder for tiden har med identitetskontrol og adgangsstyring af medarbejdere. Dette har sat insidertruslen i centrum, som et problem vi skal forholde os til. Hvad bliver konsekvenserne og er der noget vi kan og skal gøre?

Denne session er lavet i samarbejde med CFIR


Eftermiddag (13.00-13.40)


Kryptering af clouddata - fra grundforskning til start-up

Oplægsholdere: Jakob Illeborg Pagter, Alexandra Instituttet A/S, og Nicolaj Højer Nielsen, Sepior

Mange cloud-brugere har et ønske om at kryptere deres data før de overdrages til en cloud-leverandør. Dette kaldes client-side kryptering. Det svære ved client-side kryptering ifbm cloud-tjenester er at sikre at de rigtige (og kun de rigtige!) brugere og enheder har adgang til de rigtige krypteringsnøgler - uden dem er cloud-tjenester med client-side krypterede data ubrugelige.
Sepior er en startupvirksomhed med en innovativ løsning på dette problem. En løsning som leverer en sikker men alligevel 100% cloud-baseret key management service. Løsningen er baseret på avanceret moderne kryptografi som siden årtusindskiftet er modnet til praktiske anvendelser igennem en række forskningsprojekter med deltagelse af bla. Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet.

 

 

 

Læs mere:

> SummIT 2015 forside
> Program
> Keynote speakere
> Udstillinger
> Find vej
> Kontakt
> Billeder fra dagen

 

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet