Sporings- og Positioneringstjenester


Formiddag (10:30-11.10)


Optimering af workflow

Hvordan kan RFID og andre sporingsteknologier understøtte, optimere og dokumentere serviceleverancer og manuelle arbejdsgange? Hvilke teknologer har vi til rådighed, og hvilke nye teknologier skal vi være opmærksomme på? Kan teknologierne fungere både til udendørs og indendørs arbejdsgange? Er iBeacons en game changer inden for teknologier til servicebranchen? Vi præsenterer to cases, hvor sporingsteknologier bringes i anvendelse.

Registrering af arbejdsopgaver i landbruget

Oplægsholder: Tejs Scharling, Lab Manager, Alexandra Instituttet A/S

Effektiviteten er under lup i de fleste produktionsmiljøer. Det gør sig ikke mindst gældende i landbruget. Konsulenter på SEGES (tidligere Videncenter for Landbrug) indsamler produktionsdata fra danske gårde og rådgiver om effektiviseringsmuligheder. De arbejder bl.a. med et benchmarkingværktøj til malkekvægsområdet. I den forbindelse er der udviklet et redskab til automatisk registrering af relevante arbejdsgange baseret på sted og anvendelse af redskaber. Løsningen bygger på GPS, aktiv RFID og iBeacons.

Deltagerne i projektet er: SEGES og  Alexandra Instituttet A/S

Stedbestemte informationer til medarbejdere i servicejobs

Oplægsholder: Alexandre Alapetite, Senior Software/ICT Engineer, Alexandra Instituttet A/S

Med afsæt i projektet ’Stedbestemte informationer til medarbejdere i servicejobs’ præsenteres mulighederne for at bruge stedbestemte lydbeskeder til oplæring og information af rengøringspersonale. I projektet er der udviklet en teknisk prototype og et koncept for fremtidige anvendelser.  Løsningerne bygger primært på BlueTooth-teknologien og dets nyeste knopskud iBeacon.

Deltagerne i projektet er: TDC A/S, ISS A/S, LO Hovedstaden, Jinou (Kina), IT-Universitetet i København og Alexandra Instituttet A/S

 


Eftermiddag (13.00-13.40)


Sporing i praksis

På denne workshop præsenter LEGO en case, hvor sporingsteknologier har muliggjort betydelig bedre udnyttelse af produktionsudstyr.
Industrinetværket RFID i Danmark fortæller om netværkets tilbud til virksomheder inden for stort set alle brancher.
Til sidst præsenteres innovationsforløbet ’Sporing i praksis’, der er et tilbud til virksomheder, der ønsker at benytte eller udvikle nye produkter og tjenester baseret på sporings- og positioneringsteknologier.

LEGO - bedre udnyttelse af produktionsudstyr

Oplægsholder: Jens J. Meisner, Senior Manager Specialist, LEGO System A/S

Der er både tid og penge at spare ved at vide præcist, hvor alt udstyr i produktionen befinder sig. Udfordringen hos LEGO består i at lokalisere det fleksible produktionsudstyr på tværs af bygninger og lokationer, uden at skulle investere i og installere specielt sporingsudstyr og nyt software. Jens J. Meisner fortæller om, hvordan de har grebet udfordringen an hos LEGO. Ved at anvende en kombination af RFID og WiFi er det lykkedes at få det ønskede overblik og dermed mulighed for at effektivisere og optimere produktionsprocessen.

RFID i Danmark

Oplægsholder: Henrik B. Granau, sekretariatsleder, RFID i Danmark

RFID i Danmark er et tematisk netværk stiftet i 2010. Stort set alle brancher er repræsenteret i medlemskredsen, og "RFID" tolkes meget bredt og omfatter mange forskellige teknologier. Henrik B. Granau giver en kort præsentation af netværkets tilbud, aktiviteter og medlemmer.

Udnyt potentialerne i sporings- og positioneringsteknologi
Oplægsholder: Tejs Scharling, Lab Manager, Alexandra Instituttet A/S

Til sommer starter innovationsforløbet ’Sporing i praksis, med det mål at øge kendskabet til potentialerne i sporings- og positioneringsteknologi.
Virksomheder fra alle brancher inviteres til to workshops, hvor der både skal arbejdes med virksomhedernes egne udfordringer, teknologier, koncepter og nye forretningsmuligheder baseret på sporingsteknologi.
Tejs Scharling fortæller om forløbet, og der er mulighed for at diskutere og byde ind med ideer og ønsker.

Læs mere:

> SummIT 2015 forside
> Program
> Keynote speakere
> Udstillinger
> Find vej
> Kontakt
> Billeder fra dagen

 

       
InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Innovation og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet