Mobile World Congress


Kom med InfinIT til Mobile World Congress’ 10 års jubilæum

I samarbejde med Enterprise Europe Network inviterer InfinIT til matchmaking og networking på Mobile World Congress i Barcelona:

Tag med til Mobile World Congress for reduceret pris og få adgang til verdens største messe for produkter, løsninger og teknologier inden for den mobile verden. Bliv klog på den nyeste udvikling i branchen og de seneste teknologier inden for det eksplosivt voksende apps community.

Få styr på, hvordan du kan bruge mobile løsninger i din markedsføring - og udnyt denne platform til ”power networking” med de bedste spillere inden for branchen!

Turen byder også på fagligt og socialt samvær med andre danske deltagere og ikke mindst international matchmaking på Mobile World Congress med nye, potentielle samarbejdspartnere fra hele Europa.

MWC tal og tips for 2015...

Mobile World Congress er stedet, hvor alle med produkter, services eller interesse inden for den mobile verden mødes:

  • Flere end 1.500 af branchens førende udbydere af mobile produkter, services og teknologier deltager som udstillere på messen
  • Årets App Planet ventes at samle 200 App-udstillere og 12.000 app-udviklere
  • Verdens største forbrugerbrands giver mobile markedsføringstips

 Læs mere på: www.mobileworldcongress.com

Kom billigt på MWC


For at opnå den reducerede entrépris på dette års Mobile World Congress er eneste krav, at du deltager i den internationale matchmaking og har min. to planlagte og godkendte møder.

Hvad går matchmaking ud på?


Matchmakingen foregår den 2.-4. marts 2015, og både udstillere og besøgende kan deltage. Her får du mulighed for at mødes direkte med potentielle samarbejdspartnere og drøfte muligheder inden for både produktudvikling, forskning og udvikling, joint ventures, produktion, køb/salg, markedsføring og andre former for samarbejde. Deltagerne er både virksomheder, universiteter og forskningsinstitutioner.

I 2014 deltog mere end 25 lande i matchmakingen på Mobile World Congress. Matchmakingen arrangeres af Enterprise Europe Network, der hjælper dig i hele processen.

Læs mere om matchmakingen her.

Deadline for tilmelding til matchmaking: 9. februar.

Se hele programmet i en printvenlig version

 

Program

Søndag 1. marts

  • Ankomst til Barcelona
  • 'Connecting Danes’: Fælles middag på restaurant i Barcelona

Mandag 2. marts

  • Deltagerne besøger messen på egen hånd og deltager i matchmaking
  • Spis frokost med InfinIT og hør mere om Danmarks eneste landsdækkende innovationsnetværk for it, og hvordan du kan få for op til 250.000 kr. gratis forskning målrettet din virksomhed
  • Mulighed for deltagelse i fælles aftenarrangement med svenske mobil-virksomheder


Tirsdag 3. marts

  • Deltagerne besøger messen på egen hånd og deltager i matchmaking

Onsdag 4. marts

  • Deltagerne besøger messen på egen hånd

Torsdag 5. marts

  • Deltagerne besøger messen på egen hånd


Pris

Deltagelse i turen inkl. matchmaking og adgang til messen koster EUR 310,-.

Normalprisen for den almindelige adgangsbillet til messen (Exhibitor visitor Pass) er EUR 749,-. Du sparer EUR 439,-! Prisen inkluderer IKKE rejse og ophold og giver kun én adgangsbillet pr. virksomhed.

For at sikre størst mulig fleksibilitet afregnes deltagelse i de fælles danske aktiviteter af hver enkelt deltager.

Tilmelding og info

Turen arrangeres i samarbejde med Enterprise Europe Network, som står for de praktiske forhold omkring matchmaking.

Tilmelding til turen sker her senest den 9. februar 2015.

For yderligere information kontakt Kaspar Nielsen, tlf. 5094 9333, kan@clusterexellencedenmark.dk

Hotel og rejse

For at du får den mest fleksible tur til Barcelona, lægger vi rejsevalget over til dig. Du skal derfor selv booke din rejse og dit hotel i de dage, du ønsker at være i Barcelona.

Hotel kan med fordel bookes gennem den officielle operatør B-Beyond her

Få rabat på flybilletten - se her 

         

 

 



Tid og sted

Dato:  1. marts 2015 - 5. marts 2015
Sted:  Barcelona
Pris:  310 EUR
Kontakt navn:  Kaspar Nielsen, tlf. 50 94 93 33
Kontakt e-mail
Tilmeldingsfrist:  9. februar 2015


Se alle Infinit arrangementer

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet