Hvordan skal en informations-arkitektur se ud, hvis brugerne bestemmer? Det giver Card sorting-metoden et godt bud på, viste InfinITs hands-on workshop i interessegruppen for Usability og Interaktionsdesign i København.
"Dén her....er den ikke lidt mere i kategorien 'Hvad får du ud af os?' - altså sådan lidt salgs-agtig?"
Den lyshårede kvinde holder et kort i hånden med påskriften 'Branding og synlighed', mens hun ser spørgende på de to andre kvinder, der sidder samlet omkring et bord med en masse små, hvide kort spredt ud over bordpladen.
"Jo, vi er ude i noget med, hvorfor man skal være med," svarer den ene og fortsætter: "Den kunne godt høre med dér." Hun prikker med fingeren på en bunke kort, som de tre kvinder forinden har markeret med en gul post-it, de selv har skrevet ordet 'Medlemsskab' på.
| Vi er i kulturhuset på Islands Brygge i København. Det er onsdag 28. september, og mens efterårssolen bager ned udenfor, er fagfolk godt i gang med dagens opgave på InfinITs workshop for medlemmer af interessegruppen Usability og Interaktionsdesign. |
 |
De skal forestille sig, at de er brugere af en hjemmeside for et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området i Nordlylland. Kortene på bordet – i alt 52 – bærer hver sin tekst, der repræsenterer et emne, der skal indgå på siden. Opgaven er at inddele teksterne i et antal temaer, de selv definerer. Så hvad hører sammen – og hvad skal overskriften være?
Nem og billig
Det er fjerde gang, interessegruppen holder temadag. Fokus for temadagene har været, hvordan man arbejder med usability og interaktionsdesign, og denne gang er det en hands-on workshop, der er på programmet. En workshop, hvor deltagerne først bliver introduceret til metoden Card sorting, og bagefter selv prøver kræfter med metoden gennem to cases – som de tre kvinder er i gang med, mens en fjerde observerer og skriver ned, hvad der sker.
Card sorting kan kort og godt give et indblik i, hvordan brugere af for eksempel en hjemmeside tænker organisering af sidens informationer. Hvor giver det mening for brugeren, at de forskellige informationer er?
"Det handler om at finde ud af, hvordan brugerne tænker. I kan bruge metoden til at få et kig ind i hovedet på jeres brugere," forklarer Lars Bo Larsen, lektor ved Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, da han introducerer metoden.
|
Metoden kan bruges til at få både kvantitative og kvalitative data frem om, hvordan brugere tænker. Den er også nem og billig at gå til, fortæller Lars Bo Larsen. For i princippet kræver metoden kun print af tekst på nogle kort, et regneark og så, selvfølgelig, nogle brugere. Til gengæld skal man bruge noget tid på analyse – det vender vi tilbage til.
|
 |
Sådan gør du
Hvad gør man egentlig, hvis man vil bruge card sorting som usability-værktøj? Metoden lever til fulde op til sit navn. I praksis går den nemlig ud på at sortere kort.
Forestil dig, at du er i gang med at udvikle en hjemmeside. Du ved, hvilke informationer, der skal være på siden. Du forestiller dig måske også, hvordan de skal organiseres – nyheder, arrangementer, presse osv. – men har din brugermålgruppe samme logik? Det er, hvad du undersøger med card sorting.
 |
Card sorting går ud på, at et antal testbrugere enten individuelt eller i grupper sorterer en bunke kort, der hver repræsenterer et element på din planlagte hjemmeside. Du har i forvejen skrevet emnet på hvert kort og har nummereret kortene tilfældigt. Brugerne sorterer så kortene i bunker, de selv skal finde en passende overskrift til, som de noterer på en post-it. |
Mens det foregår, har du en observatør, der fører en logbog over, hvad der bliver sagt, gjort og måske ændret i grupperingen af kort undervejs.
Til sidst tager du alle post-it-sedlerne og plotter dem ind i et regneark. Det er det ark, der er grundlaget for din analyse. For nu kan du gennem regnearket se, om der er sammenfald mellem brugernes overskrifter og sorteringer. Det giver et rigtig godt fingerpeg om, hvordan brugerne bedst forstår sidens elementer.
Men metoden kan drille, forklarer Lars Bo Larsen:
"Det kan godt være ordene er de samme, men brugerne kan mene noget helt forskelligt, når de for eksempel skriver "service" eller "medlemsskab".
Kvalitative data siger mest
Når alt er plottet ind på regnearket, kan man analysere data på forskellig måde. Hvis man vil have kvantitative data, er mulighederne mange.
|
Man kan for eksempel lave en statistisk analyse, der viser mønstre i enigheder og uenigheder i brugernes sortering. Eller en matrix, der giver en grafisk fortolkning af sorteringerne.
Hvis man hellere vil se på de kvalitative data, kan man bruge observatørens notater – eller i andre tilfælde gennem en videooptagelse eller lignende.
|
 |
Her får man muligheden for et dybere indblik i, hvordan brugerne forstår informationerne, eller om der er forskel på deres måde at opfatte informationerne på. Her er det processen, kommentarerne og de valg, brugerne tager, der er interessante.
"De kvantitative data kan vise os et mønster, men de fortæller os ikke noget om, hvorfor mønstrene er, som de er. Det kan de kvalitative data. Og det er ofte dér, hvor der er uenigheder mellem brugerne, at der foregår det mest interessante," siger Lars Bo Larsen.
Til værktøjskassen
De tre kvinder ved bordet i Kulturhuset har fået lavet deres kortbunker, der viser, hvordan de vil organisere informationerne på den nordjyske hjemmeside.
Næste case er organisering af information til en IP-telefon. Den opgave er noget nemmere, mener stort set alle temadagens deltagere, da casearbejdet er slut, og der samles op på erfaringerne.
For mens hjemmesiden kunne virke som en lidt rodet affære med utallige tekster og informationer, der strittede i hver sin retning, er IP-telefonens funktioner, som skal sorteres, mere ligetil. Det får flere deltagere til at stille kritiske spørgsmål ved metoden – for den kan kun bruges til at sortere information, men tager ikke højde for, hvilken information brugerne har behov for.
"Card sorting handler udelukkende om sortering og organisering af information. Ikke andet. Det er en metode, I kan tage med i jeres værktøjskasse og bruge – måske sammen med andre user-experience-metoder," siger Lars Bo Larsen.
Han giver deltagerne et godt tip med hjem. Selvom alle taler om user-experience, er der endnu ingen, der har givet en ordentlig definition på, hvad begrebet egentlig er. Men man kan få et godt indblik i begrebet ved at klikke sig ind på en god hjemmeside, der har samlet en masse teori og metode om netop user experience: www.allaboutux.org
Og vil man vide mere om card sorting, er der også hjælp at hente. Nemlig i bogen "Card Sorting – Designing Usable Categories" (2009) af Donna Spencer. Her kan man få masser af konkrete og praktiske råd til metoden.
|
