Eller betal din metrobillet ved at ’swipe’ telefonen over indgangsstanderen. Hvordan skal vi i fremtiden betale i alle de hverdagssituationer, hvor vi har lidt for travlt, hvor køen er lang, eller hvor vi egentlig ikke gider at give opmærksomhed til en omstændelig betalingsprocedure.
”Der er penge i at gøre betalinger nemt og ubesværet” siger en af arrangementets oplægsholdere Tony Birk Jensen fra CellPoint Mobile.
| Hvordan mikrobetalinger kan lade sig gøre, gav virksomheder og forskere deres bud på, da InfinIT og CFIR inviterede til Get F'IT arrangement om mikrobetalinger. Over 150 deltagere var mødt op for at høre om fremtidens betalingsmuligheder på IT-Universitetet i København, tirsdag d. 29. marts. |
 |
I dag bruges flere forskellige betalingsmetoder, og brugerne skifter således mellem kortbetalinger, e-handel, sms-betalinger mv. BluePhoenix præsenterede en langsigtet løsning for betalingssystemer, en løsning der var udviklet på baggrund af brugeranalyser fra 140 nordiske pengeinstitutter. Undersøgelsen viste, at et nyt betalingssystem bør være billigt, nemt, brugbart, tilgængeligt, sikkert og tillidsvækkende. Løsningen var ét system der samler butikker, e-handel, automater og mikrobetalinger under én løsning, så brugere, banker og detailhandel ikke behøver at skifte system, når de bruger forskellige betalingsmetoder. Samtidig bygger systemet på den eksisterende infrastruktur.
Hos CellPoint Mobile arbejder de med en løsning til mikrobetalinger på mobiltelefonen. NFC (Near Field Communication), sms og 2D-koder er ikke tre forskellige løsninger, men en del af samme platform. Det er hverken teknologien eller platformene, der skal definere en løsning, men derimod brugernes situation, siger Tony Birk Jensen fra CellPoint Mobile. Således har brugeren altid mulighed for at benytte både NFC, sms eller 2D-koder til betaling af parkeringsbilletten.
Også fra Innovation Lab anbefales det at arbejde med flere teknologier for samme løsning. NFC kan bruges for at sikre en hurtig betaling, mens biometri-teknologier, som ansigtstræk og fingeraftryk, bruges for at sikre sikkerheden af betalingerne.
|
En af de største udfordringer for mikrobetalinger er de høje gebyrer, som det eksisterende finansielle system kræver. Når man handler med små beløb, udgør afgiften per transaktion en stor del af beløbet, hvilket gør det til et dyrt at benytte til mikrobetalinger.
MS Pay præsenterede en mulig løsning herpå: den virtuelle pung. Den virtuelle pung er en telefonapplikation der samler alle brugernes kort og adgangs-devices på mobiltelefonen. Denne løsning fungerer som et virtuelt lag der kommunikerer med de eksisterende betalingssystemer. Der overføres hverken kort eller kontoinformationer til telefonen, og systemet undgår derved at håndtere de følsomme data. Dette giver mulighed for at reducere afgifterne per transaktion.
|
 |
De eksisterende betalingsformer som Visa, Dankort, Nets, Mastercard, mv. bruger den samme procedure for sikkerhed, ligegyldigt beløbets størrelse. Det er klart at der kan stilles andre krav til sikkerheden når der handles med beløb over flere hundrede kroner end når man skal betale 24 kroner for sin parkeringsbillet. En sikkerhed der er tilsvarende beløbets størrelse, kan gøre betalingerne både billigere, hurtigere og mere bekvemme.
Dette emne åbner for et nyt spørgsmål, nemlig hvordan vi juridisk vil håndtere de nye muligheder og udfordringer som de teknologiske løsninger bringer med sig. Hvis vi ønsker at Danmark skal være i front indenfor mikrobetalinger, så skal vi ind og se på lovgivningen inden for feltet. De juridiske spørgsmål var et emne der blev nævnt som et muligt tema for et af de kommende Get F'IT arrangementer. |