En anti-depressiv sok og en trylletrøje til børn med lammelser var blandt de innovative indslag, da InfinIT holdt temadag om intelligente tekstiler.

Forestil dig, at du lider af bipolar sygdom (maniodepression, red.). Hver gang du netop har overstået en af dine maniske perioder, er både dit humør og din bankkonto i bund, fordi du har været hyperaktiv, har foretaget dig overdrevne ting og købt vildt ind, mens du var manisk.

Sådan har mange maniodepressive mennesker det. De frygter den maniske periode, og de kan intet stille op for at forebygge den, fordi ingen ved, hvornår  en manisk periode sætter ind.

Men måske er der håb på vej. For forskere er ved at udvikle intelligente løsninger, der kan bruges til at forudsige en manisk periode. En af dem er en anti-depressiv sok. Gennem indbyggede sensorer, som er i kontakt med huden, kan den måle reaktioner i kroppen, der indikerer, at en manisk periode er på vej.

Sokken blev præsenteret for et spændt publikum på InfinITs temadag 30. august 2011 om intelligente tekstiler til fysisk træning, terapi og sikkerhed. Her fik deltagerne indblik i, hvordan der konkret arbejdes med intelligente tekstiler rundt omkring – i forskningsmiljøer, i virksomheder og hos brugere.

En hånd til patienten

Et af de førende forskningsmiljøer på området er på det tekniske universitet ETH Zürich i Schweiz. Her arbejder forskere på at udvikle en lang række intelligente løsninger, eksempelvis på sundhedsområdet, fortalte Dr. Bert Arnrich fra ETH Zürich, der præsenterede den anti-depressive sok.

"Flere og flere er interesseret i at få intelligente løsninger i psykiatrien, fordi de kan bruges til at give os mere viden om stadierne i en psykisk lidelse – og til at forudsige dem," sagde Bert Arnrich.

Sådan en løsning er sokken. Sammen med mobile løsninger kan sokken genere vigtige data til brug for behandling af maniodepression. For eksempel kan GPS'en i en patients mobiltelefon give oplysninger op, hvordan personens bevægelsesmønster ser ud. Hvis GPS'en pludselig viser stigende bevægelsesaktivitet, og sokkens målinger viser tegn på stigende stress, kan det være en indikator på, at patienten er på vej ind i den hyperaktive, maniske fase. Og patienten eller hans læge kan dermed få mulighed for at reagere, sørge for medicin og dermed måske tage den maniske periode i opløbet.

Men der er stadig en lang række udfordringer, der skal løses, før sokken kan komme i brug. En er problemstillingen om datasikkerhed og privatliv. En anden handler om koblingen mellem ønsket om at få præcise nok målinger og behageligt tøj.

"Tøjet skal gerne sidde meget stramt, for at sensorerne kan måle optimalt, og det er ikke behageligt," sagde Bert Arnrich.

Den udfordring kunne de øvrige oplægsholdere nikke genkendende til.

Bedre festivalsikkerhed

Da Roskilde Festival i 2000 blev ramt af en tragisk dødsulykke, fik festivalen en meget stor interesse i at finde ud af, hvordan man kan forbedre sikkerheden for festivaldeltagerne.

Ulykken skete foran festivalens største scene, Orange Scene, da en del mennesker i folkemængden faldt og måtte kæmpe for at komme op at stå igen. Ni døde af kvælning.

Det fik festivalen til at gå i gang med flere sikkerhedstiltag. Først og fremmest har festivalen studeret dynamikkerne i folkehavet til en koncert, fortalte Henrik Bondo Nielsen fra Roskilde Festival. Især fænomenet "chokbølge", hvor nogle få menneskers skubben, masen eller fald kan skabe enorme bølger gennem hele folkemængden som en domino-effekt.

"En enkelt person kan skabe en hel chok-bølge," fortalte Henrik Bondo Nielsen.

Der er nu opstillet et særligt hegn, Mojo Barriers, hvis højde forhindrer, at folk bliver kvalt eller mast, når mange bevæger sig samtidig mod scenen eller når et sted foran scenen blive overfyldt.

Men hegnet kan ikke beskytte dem, der står i midten af mængden. Og hvordan føles det egentlig – at stå i midten og blive skubbet og trykket? Det ville festivalen finde ud af ved hjælp af et stykke intelligent tekstil, der skal bruges som analyseredskab til at forbedre sikkerheden. Nemlig en trykfølsom vest.

"Den kan bruges til flere formål. Til at få viden om gruppeadfærd og risikopunkter, så vi ved, hvornår vi skal sende folk ind – eller hvordan det bedste design for et hegn skal se ud. Men den kan også bruges til at måle for eksempel temperatur, åndedræt og iltmangel hos folk i midten af en menneskemængde. De data er vigtige at kende, når man planlægger og underviser i sikkerhed," sagde Henrik Bondo Nielsen.

En motiverende trøje

Intelligente tekstiler kan også gøre gavn hos børn. Det var tanken bag Trylletrøjen, som er et InfinIT miniprojekt med børn med halvsidig lammelse som målgruppe.

Disse børn har brug for at træne basale bevægelsesfunktioner for at mindske lidelsen, men de er ofte svære at træne, fordi de er svære at motivere, fortalte Rikke Koch fra Alexandra Instituttet/InfinIT. Så hvorfor ikke lave en trøje, der motiverer dem?

Parterne i miniprojektet udviklede et koncept for Trylletrøjen, der kombinerede  software og design. Trøjen måler bevægelser via indbyggede sensorer, og den er interaktiv – for børnene har brug for at vide, hvornår en bevægelse er rigtig eller forkert.

En af udfordringerne var, hvordan denne interaktivitet så skulle se ud i praksis. Den del stod en af miniprojektets partnere, Diffus Design, for. De lavede en workshop med børn, der har halvsidig lammelse, for at finde ud af, hvad der kan virke.

Børnene havde flere gode forslag til designet. Pigerne ønskede sig en bluse med sommerfuglevinger på skuldrene, der basker, når man gør en rigtig bevægelse. Drengene ville gerne have en bluse, hvor musklerne voksede.

"Vi så også på en ide om, at blusen kunne sende en smiley på sms til forældrene, hver gang børnene gjorde en rigtig bevægelse," fortalte Hanne-Louise Johannesen fra Diffus Design.

Trylletrøjen er endnu kun på koncept-plan, men parterne håber at kunne videreudvikle trøjen.

Stort potentiale

Intelligente tekstiler er et område med kæmpe potentiale. Tekstiler, der måler puls eller blodtryk, frem for at lægen eller hospitalspersonalet gør det, kan eksempelvis spare sundhedssektoren for mange ressourcer og gøre patienter mere selvhjulpne. Og de kan bruges til mange andre formål, viste InfinITs temadag.

Der er dog stadig mange udfordringer at tage hul på. En af dem er energi. Ingen har lyst til at gå med en depressiv sok eller en trylletrøje med et stort batteri, der hele tiden skal udskiftes.

For at løse det problem kan man tænke solceller ind i løsningen, sagde Jesper Nielsen, Alexandra Instituttet. Han har sammen med Skanderborg Festival udviklet en sikkerhedsvest, der via små solfangere på skuldrene høster energi.

For deltagerne på temadagen var der masser af ideer og inspiration at gå hjem med.

Også andre er blevet inspireret af dagens oplægsholdere. Roskilde Festivals tanker om den trykfølsomme vest er nået helt til Saudi-Arabien. Her mødes millioner af muslimer nemlig til pilgrimsfærd i Mekka. Også de skaber chok-bølger og dødsulykker på vej mod den berømte sorte sten.