| InfinIT og virksomheden Diffus Design gav onsdag den 28. april deltagerne i interessegruppen Intelligente tekstiler mulighed for at møde wearables-eksperten Riccardo Marchesi. 10 deltagere greb chancen og fik ud over inspiration og ny viden også lejlighed til selv at arbejde hands-on med at integrere teknologier som f.eks. dioder og sensorer i tekstilprodukter. |
 |
Riccardo Marchesi fortalte blandt andet om anvendelsen af elektriske kredsløb, trykfølsomme tekstiler og lysledende tekstiler, og efterfølgende fik deltagerne til opgave at sy dioder, sensorer og kredsløb på en kanin, der, hvis de forskellige elementer var forbundet korrekt, ville få lysende øjne og næse.
Afslutningsvis fortalte Marchesi om et udvalg af forskellige intelligente tekstiler og gav sit bud på, hvad fremtiden vil vise på området.

Der var masser af inspiration at hente og her er nogle af de hjemmesider, som Riccardo Marchesi henviste til: www.talk2mvshirt.com, www.fashiontech.com, www.instructables.com, www.arduino.cc, http://softwear.cc, www.open-sourcebroidery.org.uk, www.plusa.at
Ønsker du at høre mere, kan du kontakte Rikke Koch på mail rikke.koch@alexandra.dk eller på tlf.: 21268724. |