Sådan genanvender du din software og sparer tid samt penge

 

Eksperterne var samlet – både til at rådgive men også klar til at modtage ny viden om, hvordan de kunne genanvende indlejret og teknisk software. Det skete da InfinIT afholdt seminar den 13. december 2017 om genanvendelse af software.

Firmaer har genbrugt software mange steder og på mange måder i årevis, bl.a. Linux genbrug – alligevel mener eksperterne, at vi kun har set toppen af isbjerget.

Vi taler om det, men det sker ikke

For ifølge dem er softwaregenbrug ikke rigtig kommet i gang for alvor, og derfor er det interessant at drøfte genbrug, da vi ikke udnytter muligheden. Vi mennesker vil nemlig helst genbruge så meget som muligt og undgå at udføre dobbeltarbejde. 

Men i forbindelse med genbrug af software kan det være problematisk at have mange varianter af produkter, da software skal gøres brugbar for forskellige grupper af kunder og produkter.
 
”Genbrug er nemt i et team men svært i en stor virksomhed”
Gruppeleder i større virksomhed.
 
”Hvert produkt har sin software – derfor bruges megen tid på vedligehold.”
Projektleder
 

Stephan Korsholm fra ViaUC fortalte på dagen, at:

”Skrive genanvendeligt software har været muligt i mange år. F.eks. kan det nævnes, at bogen Objektorienteret analyse & design af Lars Mathiasen har ført muligheden for genanvendelighed med sig.”

Han pointerer, at genanvendelighed af software kan støttes af det produktive team, bl.a. ved at teamet spiller planning poker, hvor der vurderes og fastlægges en krævet indsats for at udvikle en given software. Eller at der efter udført arbejde skrives test, tilføjes builder, udføres review og ryddes op. Eller at der efter en demonstration udføres retrospectice, der kigger på, hvordan gruppen klarede det. Kan vi forbedre os, og hvad kan vi gøre bedre?

GateHouse drager lærdom fra misforståelser

I virksomheden GateHouse, der udvikler satellitterminaler, betyder genbrug, at deres funktionalitet er genbrugelig, hvor 90% af core stack er den samme – skønt produktdifferentiering. Det betyder også, at de vedligeholder core biblioteket fælles for flere projekter, og at udfordringerne bl.a. er forskellige arkitekturer og compilere og parallel udvikling af features.

Lars Christensen fra GateHouse beretter at:

”Vi forsøger at vedligeholde en core, men i praksis har vi 4 branches, som skal vedligeholdes. Vi har ca. 30 produkter på 4 branches, der vedligeholdes. Vores tilgang til udviklingsprocessen støtter sig til, sw style guide, implementering i C++, unit test af lavniveau funktionalitet, systemniveau test af high-level funktionalitet, hver ændring (fx bugfix) implementeret på branch og ændringer selektivt merged som en del af relesase processen.”

GateHouse drager lærdom fra misforståelser og ved at have styr på afhængigheder og interface-design samt ved at evaluere alle designbeslutninger og planlægge ændringer af selv den mest simple ting.

Genanvendelse er software er forbundet med store følelser

Stefan Pielmeier fra virksomheden Cobham, der bl.a. udvikler VHF skibsradioer med digital kommunikation, argumenterede også for genanvendelse af software og forbundne udfordringer. I deres udviklingsafdeling sidder der 30 mand, og virksomheden har mange forskellige produkter til forskellige markeder.

Stefan Pielmeier oplever, at der er store følelser forbundet med emnet genanvendelse af software. 

”Hvorfor bruger du ikke mit softwareprodukt, siger en kollega. Jeg har ikke et klart svar.”
Stefan Pielmeier

Han mener selv, at genbrug i platformudvikling virker godt, fordi det er godt dokumenteret. Men også at genbrug har en levetid.

”Når ny teknologi inddrages, kan den stå i modsætning til genbrug, hvorfor genbrugen af softwaren bremses,” afslutter
Stefan Pielmeier.

Kontakt

Faglig koordinator
Bent Thomsen
Aalborg Universitet
Tlf.: +45 99 40 88 97
E-mail

 

Faglig koordinator
Jan Madsen
Danmarks Tekniske Universitet
Tlf.: +45 45 25 37 51
E-mail

 

Facilitator
Jørgen Biegel
Aalborg Universitet
Tlf.: +45 96 35 45 65
E-mail

 

 

Netværkets aktiviteter er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet