Skal InfinIT stadig tilbyde spændende aktiviteter i 2019-2020?


Du har nu muligheden for at give din mening til kende og dermed være med til at sikre InfinITs fortsatte eksistens.

Vi har netop indsendt en ansøgning om forlængelse af InfinIT 2019-2020, og alle ansøgninger ligger nu til offentlig kommentering her.

Hvis du gerne vil hjælpe med at sikre, at InfinIT også kan hjælpe dig efter 2018 ved at tilbyde forskellige aktiviteter, som kobler virksomheder og forskere, er det nu, du kan gå ind og skrive hvilken værdi, det har skabt for dig/din virksomhed at deltage i InfinIT, hvorfor du deltager, og hvilke aktiviteter du kunne forestille dig at deltage i fremadrettet.

Du har kun frem til 11. juni 2018!

Ganske kort om InfinIT 2019-2020

InfinIT vil i den kommende periode fokusere på seks temaområder, hvor vi vil afvikle en række aktiviteter i forskellige formater. Der vil desuden tilbydes aktiviteter, der går på tværs af de seks temaområder – f.eks. inden for tematikker som FNs verdensmål, grøn vækst og mennesker & samfund. Temaområderne i den kommende periode er:

  • Big data
  • IoT herunder bl.a. Cyber Physical Systems (CPS) og embedded systems
  • Kunstig intelligens herunder maskinlæring
  • Usability og interaktionsdesign
  • It-sikkerhed
  • Proces og forretningsudvikling


Aktivitetstyperne i InfinIT 2019-2020 vil dække over:

  • Konferencer - f.eks. en årlig SummIT
  • Seminarer og gå-hjem-møder/morgenmøder
  • Co-creation workshops med fokus på udvikling og hands on
  • Matchmaking workshops med fokus på projektskabelse
  • Længerevarende forløb - f.eks. tre hele dage fordelt over et halvt år
  • Miniprojekter - virksomheder og forskere kan sammen søge midler i InfinIT til afvikling af pilotprojekter
  • Hackathons - involvering af iværksættermiljøer og studerende ved relevante it-uddannelser

Hold dig løbende opdateret på her på sitet, og husk at du til enhver tid kan melde dig fra både nyhedsbrev og fokusgrupper, hvis du ikke længere finder det relevant at deltage.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Laura Møller på laura.moller@alexandra.dk eller tlf. 93 50 88 04.

Foto: Attraktiv cykelsti udviklet på baggrund af InfinIT-ideworkshop med Lærkeskolens elever i Egedal Kommune sammen med design- og ingeniørfirmaet Lolle & Nielsen Inventions, Aalborg Universitet og Philips Lighting.  

Kontakt

Sekretariatsleder
Laura Møller
Alexandra Instituttet
Tlf.: +45 93 50 88 04
E-mail

 

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet