Teknologi og it kan være med til at løfte FN's verdensmål


Verden står over for en række udfordringer med bl.a. stigende befolkning, store affaldsmængder, mangel på vand, fattigdom, manglende ulighed og uddannelse og ikke mindst en stigning i udledning af CO2 og forurening, som fører til global opvarmning og tab af biodiversitet.

Derfor har FN opstillet 17 Verdensmål (SDGs), der skal vende udviklingen i en bæredygtig retning. Ud over at målene fortæller, hvor verden er på vej hen, er de samtidig et godt rammeværktøj for virksomheder til at skabe nye forretningsmuligheder.

Sådan lød det, da virksomheder var samlet til workshoppen Nye muligheder for it-virksomheder i FNs bæredygtighedsmål, der var arrangeret i samarbejde med Dansk Industri, Global Compact Network Denmark, Chora Connection, It-forum og InfinIT. Formålet var at undersøge og kortlægge it’s rolle i forhold til FNs Verdensmål og informere om de nye forretningsmuligheder, som målene åbner for branchen.

“Det vigtigste budskab er, at vi ikke kan blive ved, som vi gør nu. Vi har ikke flere ressourcer, og vi kan ikke fortsætte med at producere og forbruge, som vi gør i dag. Det er ikke kun stater, der har et ansvar. Som virksomhed spiller man også en afgørende rolle, fordi det er dem, der ansætter folk og køber og forarbejder ressourcerne. De har dermed en enestående mulighed for at bidrage til målene,“ fortæller Sara Krüger Falk fra Global Compact, et program under FN, der fremmer ansvarlige forretningspraksisser og hjælper virksomheder til bæredygtig omstilling.

Spørgsmålet er, hvordan man får virksomhederne til at arbejde efter målene. Her er Sara Krüger Falk ikke i tvivl om, at vi kun har set starten af den transformation af erhvervslivet, som verdens forandringer vil medføre.

Vend risici til muligheder

Der findes masser af eksempler på virksomheder, der har grebet den bæredygtige forretningsmodel. Det gælder Fairphone, hvor man kan udskifte alt fra skærm til kamera, og hvor der også er fokus på produktionskæden og arbejdsforholdene.

Et andet berømt eksempel er Adidas, som har lavet en sko af genbrugsplast fra verdenshavene, og som nærmest blev udsolgt før den kom på markedet. Det viser ifølge Sara Krüger Falk, at der er en bevægelse i gang.

Et andet eksempel er Unumed, der har udviklet et softwareprogram til at styre og effektivisere arbejdsgangene på afrikanske hospitaler og større speciallægeklinikker.

“Jeg har selv arbejdet i Afrika, og helt basal sundhedsinformation er nærmest ikke tilstedeværende i Afrika og kan være med til at redde liv. Det handler om at se på de risici, der er, og bruge teknologien til at vende det til muligheder. Det gælder lige fra udfordringen med plast i havene og mangel på vand og til, at folk flytter sammen i byerne. Det medfører nye markeder og muligheder inden for eksempel grøn energi eller nye cirkulære metoder, hvor man kan dele ressourcer,” forklarer hun.

Teknologi kan være nøglen

Det er en dagsorden, der rammer os alle sammen, forklarer Kristoffer Hvidsteen fra Accenture, der står bag en kortlægning af, hvor langt landene er nået med målene. Og her står det ikke særlig godt til, heller ikke i Norden, hvor vi er bagud på syv mål.

Det er især 12’eren (Responsible production and consumption), som danske virksomheder kan hjælpe med. Vi bruger 27,2 tons affald pr. indbygger i Danmark. Det skal vi sådan set have halveret. Det lyder ikke særlig rart, men det handler om, hvordan vi får det gjort. Vi kan måske starte med at kigge på, hvad vi har behov for. Har man brug for så meget tøj i garderoben? Også de ca. 25-30%, vi aldrig bruger? Hvad er det, der gør dit liv godt, uden spild af ting, der bliver brugt meget lidt?

Illustration: Katja Øder Schlesinger, KØSCH

Et præcisionsforbrug kan måske være et mere tilfredsstillende forbrug

“Virksomheder kan bruge ny teknologi til med større præcision at betjene folks behov. Et eksempel er Spotify, der har gjort det nemmere at høre musik alle vegne. Og samtidig mere bæredygtigt. De bruger nul materialer. Det handler om at bruge teknologi på en god måde og bruge færre ressourcer og samtidigt skabe større glæde hos brugeren. Måden vi ser, man gør det på, er ved at forstå brugerens behov, forstå teknologien og forstå bæredygtigheden. Konkurrencekraften ligger i at kombinere de tre ting - så du kan tilbyde bedre og billigere og mere bæredygtige produkter og tjenester,” fortæller Kristoffer Hvidsteen.

Brugte pc’er en god forretning

Det er netop den cirkulære økonomi, der har gjort Refurb i Aarhus til en solid vækstsucces. Virksomheden køber brugt it-udstyr, som gøres salgbart og sælges videre igen. De har i dag 40 ansatte, og ud over at sælge til Danmark og Norge åbner de op det tyske marked lige om lidt.

Refurb startede i 2008, hvor de troede, at de skulle lave et stykke software. Det finansierede de ved at sælge noget brugt udstyr, hvilket viste sig at være en god forretning, forklarer Peter Hove:

“En dansk familie ejer i gennemsnit 68 elektronikapparater, og 92 procent af danskerne har sagt at deres elektronik kan repareres, men 76 procent har fravalgt det de sidste fem år. Vi fandt ud af, at det kunne der være en god forretning i. I 2013 ændrede vi vores forretning til udelukkende at sælge brugt udstyr, og i år regner vi med at sælge op mod 70.000 pc’er. En 2-3 år gammel pc lever ofte op til mange af de krav, der er i dag og egentlig er vores model bare at forlænge levetiden på udstyret et par år,“ siger Peter Hove, Salgs- og marketingchef hos Refurb, der regner med at de har sparet miljøet for 12 mio. kg. CO2 i løbet af 2017.

Hos Siteimprove er bæredygtighed en god forretning

Et andet verdensmål er at reducere ulighed, hvilket Siteimprove bidrager til ved at fokusere på digital tilgængelighed. Det betyder, at alle skal have lige adgang til nettet. Det gælder lige fra ordblinde til handicappede. Siteimprove har gjort det til en fast del af deres CSR-arbejde.

“Vi vil selvfølgelig gerne gøre noget godt for samfundet. Vi har også opdaget, at der er en god forretningsmodel i det. Vi har en stor ekspertise inden for digital tilgængelighed og ser det som en central opgave at gøre opmærksom på problemet med digital inklusion i samfundet. Ud over at skabe opmærksomhed stiller vi viden og værktøjer til rådighed, der kan være med til at gøre op med problemet. På den måde kan vi alle sammen være med til at bidrage til forandringen, og det er med til at skabe et marked for os og brande os som en virksomhed, der gør en forskel,” fortæller Emil Wulff, communications officer hos Siteimprove.

Der følger penge med

Hos Invest in Denmark, der hører under Udenrigsministeriet, fokuserer man især på områder som Life science, IKT og vedvarende energi. Rasmus Beedholm-Ebsen er ikke i tvivl om at målene har været med til at skubbe til en global bevægelse, og der vil komme flere større udbud, hvor målene er med.

“Der er måske ikke så mange smv’er, der har set ideen i det endnu, men de store virksomheder har spottet det. FN har afsat rigtig mange penge til at løse målene, og vi kan se, at mange af de store fonde som Horizon2020 samt mindre fonde også vil have fokus på det. Det er en ret stor pulje penge, som man kan få del i. Brug endelig Udenrigsministeriet. Vi har et stort netværk og kendskab til udviklingslandene, som vi meget gerne hjælper med at udnytte, hvis man har brug for at gå ind på nye markeder,” forklarer Rasmus Beedholm-Ebsen fra Invest in Denmark.

Gentænk innovationen

Lea Schick fra InfinIT der var facilitator på dagen, er ikke i tvivl om at målene skaber nye forretningsmuligheder for it-virksomheder, og at det kommer til at have stor betydning for den måde, som vi udvikler og innoverer på i dag, som på mange måder må gentænkes gennem it.

Illustration: Katja Øder Schlesinger, KØSCH

”Verdensmålene er en stor agenda for verden. Selv om mange er enige om, at det skaber mange nye forretningsmuligheder, er vi stadig så tidligt i udviklingen, at mange endnu er i gang med at finde ud af, hvordan man konkret oversætter dem til konkret forretningsudvikling,” forklarer Lea Schick, der afsluttede dagen med finde ud af, hvad de fremmødte virksomheder har brug for at komme videre med deres arbejde med verdensmålene. InfinIT vil forsøge at følge op med flere workshops og/eller andre former for events eller netværk.

Ressourcer til grøn forretningsudvikling


Hvis du er blevet nysgerrig efter, hvordan du kan forretningsudvikle med målene, er her nogle gode ressourcer:

Se alle slides fra dagen her.

How digital solutions will drive progress towards the sustainable development goals

Global Opportunity Explorer

Global Opportunity Report 2018

How Companies can Improve their Impact on the Sustainable Development Goals (SDGs) and Harness the Power of Digitalization

Fra filantropi til forretning

Kontakt


Forsknings- og Innovationsspecialist
Lea Schick

Alexandra Instituttet
Tlf. 27 26 54 79
E-mail

Netværkets aktiviteter er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet