Fem måder hvorpå virksomheder kan udnytte data fra satellitter i deres forretning

 

I øjeblikket omfatter den danske rumindustri omkring 150 virksomheder. Men det antal kommer måske til at stige i fremtiden. Både fordi der i øjeblikket sker en stigning af helt små satellitter, såkaldte nanosatellitter. Men også fordi EU’s store satellitprogrammer - Galileo og Copernikus - i disse år bliver operationelle, og at dataene derfra bliver stillet gratis til rådighed for virksomheder. Det åbner op for helt nye services og produkter inden for navigation og overvågning.


 
Samtidig har Danmark fået sin første nationale rumstrategi, der også viser, at der er et stort forretningspotentiale. Spørgsmålet er, hvordan man omsætter dataene fra satellitter til services og arbejdspladser. Det blev der vist eksempler på, da et konsortium af flere innovationsnetværk og GTS-institutter præsenterede forretningsmulighederne den 23. marts 2017 på Planetariet.
 

Nanosatellitter

De fleste satellitter er større end en vaskemaskine. Nordjyske GomSpace, der er udsprunget af studiesmiljøet på Aalborg Universitet, har specialiseret sig i producere nanosatellitter, der både er billigere end traditionelle og som ikke er større end en skotøjsæske. Virksomheden dækker hele spektret med at lave satellitter, og kan sætte et program sammen, der passer til kundens behov. Det er fx kommunikationsløsninger til Internet of Things, til tracking af fly og skibe, og til at levere internet de steder, hvor det ikke er muligt i dag.
 
“Vi står et spændende sted. Vi har arbejdet med teknologien til nanosatelliter i ti år nu, og til at starte med har det været meget fokuseret på afprøvning og udvikling, og nu er vi nået et niveau, hvor kunderne er klar til at købe løsninger, som skal bruges til at levere data," forklarer Lars Krogh Alminde, Chief Marketing Officer, GomSpace.
 
De er med til at skubbe en virksomhed i gang, som skal hjælpe de afrikanske stater med at holde øje med flytrafikken i deres områder og gøre det muligt at inddrive lufttrafikskatter for overflyvningerne. Det har de ikke mulighed for at gøre i dag, fordi de har ikke data på flyvningerne.
 
Virksomheden har netop sikret sin hidtil største ordre om levering af satellitter til britiske Sky and Space Global, og de første satellitter skal leveres i 2018. Opgaven omfatter udvikling og services, så den samlede ordre ventes at være et sted mellem 260 og 410 mio. kr.
 

Giver overblik over flytrafikken

Hvis man gerne vil vide, hvor mange fly eller skibe, der er over et bestemt område, og se hvor de er på vej hen, så er amerikanske Aireon i samarbejde med danske Naviar i gang med at sende 60 satellitter i kredsløb, der vil gøre det muligt at overvåge flytrafikken overalt på kloden. I dag foregår overvågningen udelukkende via jordbaserede systemer, som kun dækker 30 procent af kloden.
 
“For et par år siden kunne man ikke se det her. Men så fandt man ud af, at man måske kunne følge de her signaler over satellitterne, og i dag er det kommercialiseret. Det betyder, at vi i dag kan følge skibs- og flytrafikken globalt,” forklarer Flemming Hansen, konsulent, DTU Space.
 

Satellit-behov i det arktiske område

Arktis er et andet oplagt område, hvor det giver mening at bruge satellitter. Det gælder ifølge Jens Olaf Pepke fra DTU Space både inden for kommunikation, undervisning og sundhedsområdet. Han forklarer:

På Grønland er der kun få søkabler, der går i land, og det gør det ret dyrt at have en mobiltelefon med data, og her ville satellitter kunne gøre det billigere. Inden for sundhed er det især aktuelt, fordi små bygder uden adgang til en læge, kan have glæde af telemedicin. Det samme gælder inden for undervisning, hvor der pga. lærermangel, er behov for fjernundervisning. Men begge dele er begrænset af datatransmissionen.

 

Der er også brug for bedre kortmateriale, fordi der på nogle af de kort, man anvender, er op til 500 meters forskel fra virkeligheden, og som det er nu, vil det tage op til 3-400 år før man er færdig med kortlægningen. Her vil satellitter kunne speede kortlægningen op. Det er især aktuelt i takt med, at der kommer flere krydstogtskibe og med at flere skibe kommer gennem Nordvestpassagen.
 

Giver landmanden overblik

Downstream af satellitdata skaber også helt nye muligheder for landbruget. Flere virksomheder, heriblandt danske Ceptu, har udviklet løsninger, der henter satellitbilleder af markerne. Herved kan landmænd sætte ind overfor skadedyr, sygdomme og andre vækstproblemer og sikre et bedre markudbytte. CropSAT som SEGES står bag, er en anden løsning.
 
Birgitte Feld Mikkelsen, centerchef hos Teknologisk Institut, ser downstream-data som en af de nye muligheder for landbruget til at få nogle oplysninger om, hvad der sker i marken. For at blive klogere på hvad man kan få ud af de her data, og om det giver mening at ændre på sit så-mønster. De har derfor udviklet et koncept, der hedder OnFarm-forsøg. Det er vigtigt at finde ud af, da der ligger også omkostninger i at købe de forskellige teknologier.
 
Men dataservices er en ting. Man kan også gøre meget med landbrugsmaskinerne.
 
“Hvis man kan få en traktor og en gyllespreder til at kommunikere sammen på tværs af producenterne, vil man både kunne gøre det nemmere for landmanden at bruge, og på sigt kan maskinerne måske også blive dataleverandører, der automatisk sender ind, hvad der er sket i marken, og hvor lang tid en operation har varet,” forklarer hun.
 

Passer ind i hele IoT-udviklingen

Downstream-data bliver primært anvendt til kommunikation og navigation. Men det giver også god mening at hive fat i de virksomheder, som ikke kender til satellitdata. Man skal bredere ud og kigge på de trends, der er i samfundet. Sådan lyder det fra Martin Møller, vicedirektør på Alexandra Instituttet.
 
“Smarte produkter er et af de områder, der betyder, at vores produkter skal sanse noget. De skal kende deres position og vide, hvilke omgivelser de er en del af. Der er rigtig mange virksomheder, der står overfor den form for digitalisering. Det handler om, at man skal skabe en digital tvilling af det fysiske produkt. De bliver en del af en IoT-infrastruktur, og her er nanosatellitterne en fantastisk ‘enabler', der kan skabe de her IoT-løsninger,” forklarer han.
 
På Alexandra Instituttet har man arbejdet med monitorering af kvæg, og man har udviklet en softwareplatform, som gør det muligt at bruge de her løsninger.
 
“Der har også været nogle teknologiske gennembrud inden for dataanalyse, der gør, at man bedre kan udnytte satellitdata. Vi har fx lavet en løsning, hvor man skal tælle fugle i Danmark. Det sker normalt manuelt, men ved hjælp af Deep Learning har vi hjulpet med automatisering af processen,” forklarer han.
 
Uddannelses- og Forskningsministeriet har lavet en portal, der giver overblik over, hvordan man får adgang til rumdata og finansieringsmuligheder.

 

Kontakt



Faglig koordinator
Tejs Scharling
Alexandra Instituttet
Tlf. 40 22 82 12
E-maill

 

     
InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Innovation og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet