Gode ideer søges - en masse data haves


Omkring 3000 satellitter flyver i øjeblikket i kredsløb omkring jorden, men det antal kommer måske til at stige i takt med at flere virksomheder får øjnene op for kommercialisering af rummet.

 

Herhjemme omfatter rumindustrien omkring 150 virksomheder. Det er både såkaldte “upstream-virksomheder”, der er med til at producere de satellitter, der skal hænge i rummet, men hovedparten skønnes at være “downstream-virksomheder”, der anvender de data, der bliver produceret deroppe og omsætter dem til produkter og services.

Man forventer at flere virksomheder i fremtiden vil kunne anvende satellitdata til nye produkter og services. Både på grund af udviklingen af nye af små satellitter, såkaldte nanosatellitter, men også fordi at dataene fra EU’s store satellitprogrammer - Galileo og Copernikus - i disse år bliver operationelle og vil blive stillet gratis til rådighed.
 

Kick-off skal sætte gang i rumindustrien

Spørgsmålet er, hvordan man omsætter det til forretning og arbejdspladser? Hvordan omsætter man satellitdata til nye produkter og services? Det er her, de gode ideer skal ind. Det er det, vi skal finde ud af i det strategiske tema, som vi har fået midler til i InnoPro, Censec sammen med flere GTS-institutter. Satsningen kickstartes af et stort arrangement i Planetariet den 23. marts: Rumindustriens forretningsmuligheder

- Der er et oplagt potentiale inden for en lang række områder. Det gælder både inden for navigation og overvågning som fx landbruget, der kan hjælpes til at udnytte satellitdata til præcisionslandbrug, der kan optimere tildelingen af gødning til gavn for både miljø og økonomi. Vi kan også se, at det giver mening at bruge nanosatellitter som et kommunikationsnetværk i ufremkommelige områder, forklarer Kim Guldstrand Larsen, professor og direktør i InfinIT - Innovationsnetværket for it.

- Der er måske ikke så mange steder i Danmark, hvor kommunikation via satellitter giver mening. Men der er masser af potentiale for eksport. Det gælder både Arktis, men man kunne også forestille sig Sydamerika, hvor de har kvæg ude på pampassen og ikke ved, hvor de er. Måske kunne man udstyre kvæget med sensorer. Det er et af de scenarier, vi har overvejet i forbindelse med ansøgningen.
 

Oplagt it-vinkel

Det kræver også, at der er leverandører af it-teknologi, der tænker over, hvordan man får dataene ned fra satellitterne uden at bruge for meget strøm.
 
- Der er også en softwareudfordring i at håndtere de store datamængder. Både med nogle smarte algoritmer, så satellitterne ikke løber tør for strøm, når de skal sende dem. Og samtidig er der en udfordring i at håndtere de store datamængder, når de er kommet ned på jorden, forklarer Kim Guldstrand Larsen.
 
- Men det læner sig også op af studerende. Både på Aalborg Universitet og DTU er der mange studerende, der interesserer sig for satellitter og nanosatellitter. Dem vil vi gerne have fat i, og derfor kommer der også flere arrangementer, hvor de bliver tænkt ind.
 
Læs hele Danmarks nationale strategi for rummet på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
 

Kontakt

Sekretariatsleder
Merete Carlson
Alexandra Instituttet
Tlf. 20 75 71 45
E-mail

 

     
InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Innovation og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet