Fra supercomputere til grunddata





På en top 500 liste over supercomputere i verden ligger Danmark på en 150.-plads. Hvordan får man adgang til sådan en maskine? Det var blandt emnerne, da InfinIT-interessegruppen Processer & IT holdt arrangement hos KMD i Odense.



En supercomputer omfatter et antal computere, netværk, lagerplads og kø-struktur til afvikling af tunge beregninger, som benævnes High Performance Computing. Otte danske universiteter samarbejder om supercomputere, og de kan både benyttes af forskere og industrivirksomheder. Men hvordan får man adgang? Det fortalte direktør for HPC i DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation) Kurt Gammelgaard Nielsen om til seminaret Digitale Processer den 26. maj 2016. 



Alle kan få adgang til en maskine. Det koster 2,01 kr./time for en forsker og 10 kr./time for industrien. På Fyn har man f.eks. brugt supercomputerne til at nedbringe stoptiden for byggearbejde, når arkæologer støder på historiske emner på byggepladser, samt til at beregne og optimere takster for Fyn Bus (datalogistuderende arbejder med opgaven som case).



Der er dog brug for ekspertise for at kunne tilgå supercomputeren, så rådet til virksomheder er, at man allierer sig med en forsker, som har viden om det relevante domæne, og som er tilknyttet et center for supercomputere.



Derefter fortalte Mads Bjørn-Møldrup fra KMD om grunddataprogrammet (grunddata.dk), hvor grunddata såsom cpr-registret og mange andre data, som staten i årevis har indsamlet, lægges på en distributionsplatform og derefter frit (og gratis) kan anvende af både myndigheder, virksomheder og borgere. For virksomheder betyder det bl.a. nye databasebaserede forretningsmuligheder, færre udgifter til indkøb af data og billigere udvikling af nye it-systemer.



Person- og virksomhedsdata forventes i drift mod slutningen af 2016, og ejendoms- og adressedata i andet kvartal af 2017. Der forventes 100.000 brugere af grunddata. Det er gratis at forespørge om og modtage data, men visse data kræver ejerens accept. Data i zone 0 er åbne for alle, mens data i zone 5 (f.eks. cpr-registret) kræver godkendelse.



Og der er uafklarede spørgsmål vedrørende ansvarsforhold: Hvis et privat frima f.eks. benytter og sammensætter data fra fordeleren – hvem har så ansvaret, hvis noget går galt?



Ud over Kurt Gammelgaard Nielsen og Mads Bjørn-Møldrup talte Thomas Hildebrandt fra IT-Universitetet om fleksibel procesdigitalisering, og Michael Dyhr Thomsen fra DanPilot fortalte om digitaliseringen af en branche, der har været vant til 4-lags gennemslagspapir og dårlig forbindelse, men nu er gået over til tablets med e-navigation: lodsning af skibe i danske farvande.



Kontaktpersoner

Jørgen Biegel, Tekkva Consult, 96354565

Line Pagh Nielsen, IT-Fyn, 29386543

Kontakt

Facilitator
Jørgen Biegel
Aalborg Universitet
Tlf.: +45 96 35 45 65
E-mail

 

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet