Persona-metodens paradokser

  

Tirsdag den 8. marts var der gå-hjem-møde om co-design af personas på IT-Universitetet i København, arrangeret af Center for Persona-forskning- og Anvendelse og InfinIT.

 

En af udfordringerne ved at lave personas er at få dem gjort troværdige og genkendelige for både brugere og udviklere, og her kan co-design – hvor de virkelige brugere er med til at designe personaerne – afhjælpe problemet.

Dagens talere var Daniel Gonzalez-Cabrero (ph.d-studerende ved University of West London), der fortalte om sit arbejde med co-creation af personas i Namibia, og Charlotte Albrechtsen (brugerinddragelseskonsulent i Tovejs), der delte ud af sine erfaringer med co-design af personas.

Personas i Namibia

Daniel Gonzalez-Cabrero har tilbragt halvandet år i Namibia på research om personas som en del af sin ph.d. Kernespørgsmålet i ph.d’en er: Er persona-konceptet det samme over hele verden?

Gonzalez-Cabreros erfaringer er, at folk lettere forfalder til stereotyper og klicheer, når de skal beskrive sig selv, mens de straks bliver mere kreative og bredtfavnende i ordforrådet, når de bliver bedt om at beskrive andre.

En anden af Daniel Gonzalez-Cabreros centrale pointer er, at kravene til usability er forskellige over hele verden. I Afrika behøver tingene eksempelvis ikke at gå så stærkt på en hjemmeside, som de gør i Tyskland.

Om man skal trykke på en knap tre gange i løbet af en proces er lige meget – bare det fungerer i sidste ende. Gonzalez bruger også sine spanske forældre som eksempel: For dem betyder det ikke noget, hvor hurtigt tingene går, når de bruger et website. ”De har masser af tid. Der skal bare være god UX, men ikke nødvendigvis god usability”, siger han.

Via dette link, https://www.esurveycreator.com/s/e28239a, kan du få adgang til Daniel Gonzalez-Cabreros slides og samtidig deltage i en spørgeskemaundersøgelse, hvor din (anonyme) besvarelse vil indgå i hans videre forskning på området.

Persona-metodens paradoks

Charlotte Albrechtsen opridsede et paradoks ved personametoden:

Design af personas har til formål at inddrage brugerne i udviklingprocessen – men brugerne er reelt afkoblede; de reduceres til data og vækkes derefter til live i personabeskrivelserne. Personas er brugernes stedfortrædere, og metoden har til formål at inddrage brugerne i hele udviklingsprocessen – men de fysiske faktiske brugere er reelt afkoblet fra hele processen, så kommer man så tættere på brugerne?

Albrechtsen citerer Steve Portigal, der mener, at personas skaber distance mellem brugere og udviklere og er et unødvendigt led – og opfordrer til, at man ikke erstatter de direkte brugermøder med personas.

Hun fortæller om et projekt på Aarhus Universitet, hvor en en gruppe medarbejdere, der arbejdede med studiekompetencer, skulle lave en speciale-app, der skulle fungere som støtte til specialestuderende. Den skulle hjælpe dem med at strukturere deres tid, give inspiration til nogle af delelementerne i deres arbejdsprocesser og have plads til eksempelvis noter og pointer efter et vejledningsmøde.

Der blev produceret en del data om de specialestuderende (deres hverdag og arbejdsprocesser) igennem logbøger og fokusgruppeinterviews, og herefter blev de specialestuderende selv inviteret med til at at lave personaerne; for hvorfor ikke udnytte deres analytiske og kreative kompetencer?

Udover at designet af personaerne blev bedre, og at processen gav deltagerne engagement og medejerskab over appen, var der også den fordel ved processen, at deltagerne fik lov til at udforske og eksperimentere med forskellige andre specialestuderende-identiteter, f.eks. som den-der-er-fanget-i-specialesumpen, selvom man ikke selv befinder sig samme sted.

Kontakt 

Usability og Interaktionsdesign  

 

Facilitator
Marie Rørdam Fenger
Alexandra Instituttet
Tlf. 
+45 30 76 07 22
E-mail

 

Tilmeld dig interessegruppen for Usabililty og interaktionsdesign

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet