INFINIT NYHEDSBREV NOVEMBER 2012



DIKU bliver en del af styregruppen i InfinIT
 
InfinIT byder velkommen til DIKU, Datalogisk Institut på Københavns Universitet, som nu er en del af InfinITs styregruppe.

Menneskehedens digitale nervesystem

"I løbet af blot 40 år er vi gået fra en fuldkommen analog virkelighed til at være dybt afhængige af it i stort set alle aspekter af vores private og professionelle liv. It er godt på vej til at udgøre hele menneskehedens nervesystem, og vores afhængighed vil kun blive større, som systemerne bliver smartere og mere komplicerede."

Sådan lyder indledningen til en kronik i JyllandsPosten, hvor direktør for InfinIT Kim Guldstrand Larsen ser på, hvilken betydning det stigende antal indlejrede systemer vil få for vores samfund - og vigtigheden af at have fokus på både sikkerheden og gennemgribende test af systemerne.

> Klik her for at downloade kronikken

TEMASERIE: FORSK2020 og InfinIT – Jan Madsen

Læs interviewet med professor i computerbaserede systemer og leder af afdelingen for Embedded Systems Engineering på DTU, Jan Madsen, i InfinIT's temaserie om nogle af de samfundsudfordringer, Styrelsen for Forsknings og Innovation peger i retning af med FORSK2020. En række medlemmer af InfinIT's styregruppe har hver givet deres bud på, hvilke forskningsområder, det er vigtigt for Danmark at satse på frem mod 2020. Jan Madsen sætte denne gang spot på "den indbyggede intelligens". Interviewet kan læses her.

Vi har tidligere i denne serie præsenteret interviews med professor ved Institut for Datalogi på Aalborg Universitet, Kim Guldstrand Larsen,  lektor i it, innovation og læring, og direktør for it-kompetencecentret Knowledge Lab, Niels Henrik Helms, og  afdelingsleder for Alexandra Instituttet i København og vicedirektør i InfinIT, Peter Carstensen.


Danske innovationsnetværk viser markant fremgang

De danske innovationsnetværker, som InfinIT kan tælles ind under, har gennem årene oplevet støt fremgang. Særligt resultaterne for i år viser markante fremskridt, hvor netværkenes aktiviteter bl.a. har hjulpet over 700 virksomheder med nye produkter, ydelser eller processer. Det skriver Styrelsen for Forskning og Innovation i performanceregnskabet 2012. Læs mere om innovationsnetværkenes fremgang i udgivelsen på styrelsens hjemmeside

Virksomheder, der arbejder med personas, søges

InfinIT, ITU og Aalborg Universitet arbejder sammen om et miniprojekt, der skal undersøge hvordan personas etableres, kommunikeres, anvendes og vedligeholdes i forskellige typer af virksomheder. Derfor leder vi efter virksomheder der har erfaringer med at anvende personas; såvel positive som negative erfaringer. Undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse samt en interviewrunde og skal munde ud i opstillingen af best practice for brug af personas i virksomheder.

Arbejder din virksomhed med personas eller kender du nogle der gør det, så skriv til Lene Nielsen på lene@itu.dk


Læs reportager fra InfinIT’s arrangementer

Er du gået glip af et af de seneste InfinIT-arrangementer?

Infinit giver dig her et overbliksbillede over de vigtigste pointer på dagene. Læs om oplæggene, download slides og se videointerview med oplægsholderne. Du finder alle reportagerne på hjemmesiden under de respektive interessegrupper.

Se de seneste reportager her:



Eksterne arrangementer

Kommende arrangementer

EnergyDay # 1

Vær med når EnergyVision, den nye samlende organisation for den nordjyske energibranche, sparker netværksarbejdet i gang ved en storslået event i Nordkraft i Aalborg. I selskab med nogle af de vigtigste lokale og nationale aktører vil vi diskutere udfordringer og udviklinger med relevans for energiområdet og rette spotlyset på nogle af de mest populære eksportmarkeder i øjeblikket.

22. november 2012

Læs mere og tilmeld

Workshop: Using tools to support the certification process of safety-critical systems

Developing safety-related components or systems requires considerations concerning the tools that are applied / used during the safety life-cycle.

The workshop will give an overview of the requirements from the IEC 61508 standard (the issues covered are relevant for all other certification standards) related to tools and tool qualification and how we handled these at Danfoss Industrial Automation for the tools applied in the software life-cycle.

27. november 2012

More information and registration

Creative Edge 2012

Vær med når Creative Edge 2012 stiller skarpt på temaet Design Thinking og guider dig gennem processer og fordele.  Arrangementet foregår i Fængslet i Horsens – en helt unik ramme for et intenst arrangement.  Sidste års Creative Edge var udsolgt, og igen i år er der kun et begrænset antal pladser, så tilmeld dig nu, hvis du vil være sikker på en plads.

27.-28. november 2012

Læs mere og tilmeld

Seminar i interessegruppen Processer & IT Nord

Interessegruppen Processer & IT Nord inviterer til seminar om Agil og Lean, Procesmodenhed, Agil og innovativ. Dagen byder bl.a. på oplæg om arbejdet med procesmodenhed hos Grundfos A/S og hvordan agile principper kan modvirke eller understøtte innovation i softwareprojekter, oplæg og diskussion v. Ivan Aaen, AAU.

28. november 2012

Læs mere og tilmeld
 

Konference: TECHNOLOGY TRENDS CONFERENCE FOR EUROPEAN EMBEDDED SYSTEMS DEVELOPERS

Vi håber at se dig til "technology trends conference for european embedded systems developers" onsdag 28. november kl. 9-13 på DTU i Lyngby. Denne konference giver input til de trends der vil påvirke jeres udvikling på 3-7 års sigt. Vi starter med at se langt ud i tiden sammen med masser af andre udviklingsansvarlige.

28. november 2012

Læs mere og tilmeld
 

Seminar i interessegruppen Højniveausprog til indlejrede systemer

Interessegruppen Højniveausprog til indlejrede systemer afholder seminar, hvor vi bl.a. skal høre om "Modelbaseret udvikling vha. Rhapsody" v. Jens Lund Jensen og Jákup Tauser á Lava, Skov A/S, "PLC miljø kontra embedded system" v. Claus Karstensen, Aalborg CSP A/S/, og om "Højniveau platform til embeddede systemer" v. Jørg Ulrich Hansen, Mechatronic Brick ApS.

5. december 2012

Læs mere og tilmeld

 

Cluster 55° Brokerage Event

Arrangementet giver små og mellemstore virksomheder mulighed for at komme i kontakt med multinationale selskaber, der er på jagt efter ny teknologi. SMV'erne får mulighed for at præsentere deres teknologi, skabe interesse og etablere kontakter til de multinationale selskaber.

Tidligere arrangementer i dette regi har ført til samarbejde og partnerskaber på tværs af de europæiske lande.

10.-11. december 2012

Læs mere og tilmeld

Du kan løbende holde dig opdateret på www.infinit.dk samt deltage i vores LinkedIn-gruppe.

Ønsker du ikke fremover at modtage vores nyhedsbrev, kan du afmelde dig her.







InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Innovation og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet