InfinITs nyhedsbrev juni 2013

Problemer med at læse nyhedsbrevet? Klik her.

 

Vi vil gerne ønske jer alle en god sommer med de seneste nyheder fra InfinIT:

 

SummIT 2013 – guldkorn fra it-konferencen

Den 22. maj afholdt InfinIT den store it-konference SummIT. Deltagerne kunne frit vælge mellem hele tredive sessions, der spredte sig ud over mange brancher og teknologier. Til stede var private og offentlige virksomheder, samt de fleste af Danmarks førende universiteter på it-området. Du kan få en bid af dagen i reportagen her, der også byder på slides fra alle oplæggene, eller se billeder fra dagen her.

 

Spot på de forretningsmæssige perspektiver i RFID-teknologien

Ugen efter var det så tid til næste konference, der omhandlede RFID-teknologien. Rammen for de mange oplæg var, hvordan man med RFID kan skabe innovative produkter og konkurrencemæssig fordele, og eksemplerne var mange: optimering af hospitalslogostik, sporing af fødevarer, optælling af varer og sprogundervisning af autister for at nævne nogle. Læs selv reportagen fra arrangementet her og få alle eksemplerne med.

 

InfinIT til Folkemødet

Da det store politiske træf Folkemødet udspillede sig på Bornholm var InfinIT på pletten. På Forsknings- og Innovationsstyrelsens stand viste vi sammen med de 19 andre innovationsnetværk udvalgte InfinIT-projekter frem: en visualisering af Smart Grid-teknologi samt en række intelligente tekstiler. Direktør for InfinIT, Kim Guldstrand, deltog derudover paneldebatten ”IT og robotteknologi som vækstmotor – danske muligheder”.

Se billeder fra vores deltagelse i Folkemødet her.

 

Undervisningsforløb skal binde design og teknologi sammen

Sammen med to undervisningsinstitutioner har InfinIT søgt og fået midler til forberedelse og gennemførelse af undervisningsforløbet Intelligente Materialer, der bygger bro mellem undervisningsniveauer tværs af fagligheder. InfinIT’s bidrag er viden om intelligente tekstiler samt bred erfaring i innovation og tværfaglig udvikling. Det er Insero, der har bevilget midlerne, og projektet lægger sig op af InfinITs tidligere undervisningsprojekt Strøm på Tråden.

 

Reportager fra afholdte arrangementer:

Styr din mobiltelefon med et nik


Tænk, hvis du kunne tage din telefon eller slå den på lydløs bare ved en hurtig bevægelse med håndleddet eller en svag rysten på hovedet. Den virkelighed arbejder Stephen Brewster med sin forskning hen imod. Det fortalte han om ved en temadag om interaktionsdesign i Aalborg den 20. juni.

 

Kommende arrangementer:

Java for real-time and embedded systems

Den 9. og 10. september hhv. øst og vest for Storebælt afholder vi et heldagsarrangement med oplæg fra ind- og udland.

Bl.a. stiller AAU og UCN Horsens med kompetencer inden for området, og Aicas fra Tyskland giver deres input til real-time java.

Følg med på hjemmesiden, hvor arrangementet snart bliver slået op, eller skriv til tls@cs.aau.dk, hvis du er interesserede i at høre mere.

 

Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbrev, kan du afmelde dig her.

Kommende arrangementer

Værdiskabende selvfremstilling
29. august 2013
Læs mere om arrangementet

Fungerer Smart Grid i virkelighedens verden?
26. september 2013
Læs mere om arrangementet

Java for real-time and embedded systems
9. og 10. september 2013
Mere information kommer snart på hjemmesiden

 

Eksterne arrangementer

Kend din fødevare - seminar om fødevarer, sporbarhed og nye services
28. juni 2013
Læs mere om arrangementet

CeBIT EURASIA
24.-27. oktober 2013
Læs mere om arrangementet

 

Følg med i vores aktiviteter i vores LinkedIn-gruppe

 

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet