Sådan udfylder mennesker og maskiner hinanden i det smarte samfund

 
Professor i kunstig intelligens, Anders Kofod-Petersen, er en af oplægsholderne på årets it-konference SummIT 2017, som InfinIT afholder den 6. september i København.

Anders Kofod-Petersen vil bl.a. tale om, hvordan vi får det danske guld, der er de små- og mellemstore virksomheder, hjulpet ind i det smarte samfund. I denne artikel løfter han sløret for lidt af løsningen.

Mennesker kan kun kapere syv ting ad gangen – plus minus

Der er en fundamental udfordring med, at vi som mennesker har nogle helt naturlige begrænsninger. Vi er nemlig ikke gode til at overskue store konstruktioner, mange individer eller datapunkter. Men det er kunstig intelligens. 

”Det er det klassiske eksperiment med at huske ting. Vi kan som mennesker kun huske syv ting i hovedet plus minus en ting mere. Kimen til alle vores problemer er, at vi ikke kan overskue komplicerede ting", siger Anders Kofod-Petersen.

Ifølge ham sidder virksomhederne i dag sjældent med den dybe forståelse af kunstig intelligens, og det er vanskeligt at tilegne sig kompetencerne, fordi du skal ud og hyre en masse mennesker, hvilket hurtigt kan blive dyrt.

”At gøre din virksomhed smart er langt hen ad vejen eksperimentelt, hvilket alt i princippet er, når du indfører ny teknologi. Hvis vi skal have hjulpet det danske guld ind i det smarte samfund, kræver det, at vi skaber nogle neutrale fællesskaber, hvor de sammen kan afprøve løsninger inden for kunstig intelligens. Det kunne f.eks. være i det nyligt åbnede Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens – som Alexandra Instituttet står bag. Her kan du som virksomhed eller offentlig institution få adgang til og anvende spidskompetencerne inden for kunstig intelligens".   

Kunstig intelligens forudsiger hvem der dropper ud af uddannelsen

Anders Kofod-Petersen fremhæver tre områder, der alle ville få enormt gavn af at inddrage kunstig intelligens.

Det første er uddannelsessektoren. Her viser en undersøgelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at 38 procent af de elever, der startede i gymnasiet i 2011 med et karaktergennemsnit på mindre end 4, opgiver at fuldføre. Samme mønster gentager sig på erhvervsuddannelserne, hvor hver anden elev i 2013 afbrød sin erhvervsuddannelse på enten grund- eller hovedforløbet. Her kan kunstig intelligens være en afgørende hjælp til at sætte en prop i de alt for høje tal.

En undersøgelse fra Københavns Universitet konkluderer nemlig, at vi med hjælp fra machine learning allerede i folkeskolen kan forudsige – med langt over 90% sikkerhed – om en studerende vil forlade uddannelsessystemet i utide. Det giver mulighed for at gribe ind tidligt.

”Hvis kunstig intelligens kan fortælle os, at elever, der typisk møder sent ind f.eks. i kombination med, at de får karakterer under 4, er i farezonen for at forlade uddannelsessystemet i utide, giver det os mulighed for at sætte ind tidligt. Det kan være, at lille Per slet ikke skal være matematisk student men ville klare sig meget bedre på den sproglige linje, eller også skal han måske slet ikke gå på gymnasiet, eller også skal han bare have hjælp til at tage bussen om morgenen, så han ikke møder sent ind. Med assistance fra kunstig intelligens ville vi kunne træffe den gode beslutning.” siger Anders Kofod Petersen og tilføjer: "Det er for mig et smart samfund, der udnytter fremtidens teknologi – kunstig intelligens".

Kunstig intelligens som beslutningsstøtte i retsvæsenet

Han påpeger, at samme historie kan gentages i vores retssystem. Her viser en undersøgelse, at når dommerens mave knurrer, ryger straffen i vejret. Det betyder, at hvis du som cykeltyv bliver sat for en dommer lige inden frokostpausen, så får du en højere straf, end hvis du bliver stillet for den samme dommer lige efter frokosten!

”Her ville kunstig intelligens være et glimrende værktøj, som dommeren kan bruge som beslutningsstøtte. Kunstig intelligens kan nemlig overskue samtlige domsafsigelser siden indførelsen af domstole i Danmark. Den ville derfor være i stand til at udregne en passende straf for et cykeltyveri – det ville dommeren øjensynlig have godt af lidt hjælp til,” siger Anders Kofod-Petersen.

Kunstig intelligens hjælper virksomheder med at få indsigt i kundernes behov

Hans sidste eksempel er produktionsindustrien, der kunne opnå reel kundeindsigt ved hjælp af kunstig intelligens.

”Der findes fantastiske algoritmer, der giver indsigt i dine kunders ønsker, så din virksomhed kan få beslutningsstøtte til at træffe det gode og smarte valg i forhold til, hvad I skal lave. Men alt for få små og mellemstore virksomheder er i gang med en digital transformation. Ved at bruge kunstig intelligens i produktionshallerne kan du forretningsmæssigt gå fra at producere ud fra dine mavefornemmelser til at producere på baggrund af din indsamlede data – underforstået: du vil få reel indsigt i dine kundes behov,” siger Anders Kofod-Petersen.

Hans argument er, at alle ovenstående tre områder kan reduceres til det klassiske tankeeksperiment med, at vi mennesker kun kan kapere at huske syv ting plus minus en ting mere.

”Ovenstående udfordringer ville i høj grad kunne løses ved at bruge kunstig intelligens. Selvom de er af forskellig samfunds- og forretningsmæssig karakter, er kunstig intelligens som metodesæt langt hen ad vejen ligeglad med, hvilket domæne den anvender – problemerne ser ens ud for metoden,” siger Anders Kofod-Petersen, og fortsætter:

”Hvis du skal forudsige, om lille Per kommer igennem gymnasiet, om din domsafsigelse er fair, eller du vil opnå reel kundeindsigt, er det for metoden eksempler på det samme problem,” siger Anders Kofod-Petersen.

For ham handler det om, at mennesker og maskiner skal udfylde hinanden i det smarte samfund. Mennesker og maskiner skal gå hånd i hånd og lave de gode ting sammen.

”Kunstig intelligens er det, det smarte samfund skal flyde på,” slutter professoren.

 

Professor
Anders Kofod-Petersen
Alexandra Instituttet A/S
e-mail

Dansk Center for
Anvendt Kunstig Intelligens

 

Kom og hør mere, når Anders Kofod-Petersen taler på SummIT 2017 – årets it-konference den 6. september i DGI-Byen, København.

 

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet