Sådan udfylder mennesker og maskiner hinanden i det smarte samfund

 

 ”Vi skal have det danske guld, der er de små- og mellemstore virksomheder, hjulpet ind i det smarte samfund,” sådan lyder det fra professor i kunstig intelligens og vicedirektør i Alexandra Instituttet, Anders Kofod-Petersen.

Mennesker kan ikke overskue komplicerede ting

Det hele starter med at kigge på, hvad maskiner er gode til, og hvad mennesker er gode til. Og for Anders Kofod-Petersen har vi mennesker en fundamental udfordring. Vi er nemlig ikke gode til at overskue store konstruktioner, mange individer eller datapunkter. Men det er kunstig intelligens. 

”Det er det klassiske eksperiment med at huske ting. Vi kan som mennesker kun huske syv ting i hovedet plus minus en ting mere. Kimen til alle vores problemer er, at vi ikke kan overskue komplicerede ting,” siger Anders Kofod-Petersen. 

Ifølge ham sidder virksomhederne i dag sjældent med den dybe forståelse af kunstig intelligens, og det er vanskeligt at tilegne sig kompetencerne, fordi du skal ud og hyre en masse mennesker, hvilket hurtigt kan blive dyrt.

”Det, at gøre din virksomhed smart, er langt hen af vejen eksperimentelt, hvilket alt i princippet er, når du indfører ny teknologi. Hvis vi skal have hjulpet det danske guld ind i det smarte samfund, kræver det, at vi skaber nogle neutrale fællesskaber, hvor de sammen kan afprøve løsninger inden for kunstig intelligens. Det kunne f.eks. være i det nyligt åbnede Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens – som Alexandra Instituttet står bag - her kan du som virksomhed eller offentlig institution få adgang til og anvende spidskompetencerne inden for kunstig intelligens. 

Anders Kofod-Petersen fremhæver tre områder, der alle ville få enormt gavn af at inddrage kunstig intelligens.

Hvem er i risiko for at droppe ud af erhvervsuddannelserne?

Det første er uddannelsessektoren. Her viser en undersøgelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at 38 procent af de elever, der startede i gymnasiet i 2011 med et karaktergennemsnit på mindre end 4, opgiver at fuldføre. Samme mønster gentager sig på erhvervsuddannelserne, hvor hver anden elev i 2013 afbrød sin erhvervsuddannelse på enten grund- eller hovedforløbet. Her kan kunstig intelligens være en afgørende hjælp til at sætte en prop i de alt for høje tal.

En undersøgelse fra Københavns Universitet konkluderer nemlig, at vi med hjælp fra machine learning allerede i folkeskolen kan forudsige - med langt over 90% sikkerhed - om en studerende vil forlade uddannelsessystemet i utide. Det giver mulighed for at gribe ind – tidligt.

”Hvis kunstig intelligens kan fortælle os, at elever, der typisk møder sent ind f.eks. i kombination af, at de får karakterer under 4, er i farezonen for at forlade uddannelsessystemet i utide, giver det os mulighed for at sætte ind tidligt. Det kan være, at lille Per slet ikke skal være matematisk student men ville klare sig langt bedre på den sproglige linje, eller også skal han måske slet ikke gå på gymnasiet, eller måske skal han bare have hjælp til at tage bussen om morgenen, så han ikke møder sent ind. Med assistance fra kunstig intelligens ville vi kunne træffe den gode beslutning.” siger Anders Kofod Petersen og tilføjer, ”det er for mig et smart samfund, der udnytter fremtidens teknologi – kunstig intelligens.”

En sulten dommer dømmer hårdere

Han påpeger, at samme historie kan gentages i vores retssystem. Her viser en undersøgelse, at når dommerens mave knurrer, så ryger straffen i vejret. Det betyder, at hvis du som cykeltyv bliver sat for en dommer lige inden frokostpausen, så får du en højere straf end, hvis du bliver stillet for den samme dommer lige efter frokosten.

”Her ville kunstig intelligens være et glimrende værktøj, som dommeren kan bruge som beslutningsstøtte. Kunstig intelligens kan nemlig overskue samtlige domsafsigelser siden indførslen af domstole i Danmark. Den ville derfor være i stand til at udregne en passende straf for et cykeltyveri, hvilket dommeren øjensynligt ville have godt af lidt hjælp til,” siger Anders Kofod-Petersen.

Kundeindsigt fra big data

Hans sidste eksempel er produktionsindustrien, der kunne opnå reel kundeindsigt ved hjælp af kunstig intelligens.

”Der findes fantastiske algoritmer, der giver indsigt i dine kunders ønsker, så din virksomhed kan få beslutningsstøtte til at træffe det gode og smarte valg i forhold til, hvad I skal lave. Men alt for få små- og mellemstore virksomheder er i gang med en digital transformation. Ved at bruge kunstig intelligens i produktionshallerne kan du forretningsmæssigt gå fra at producere ud fra din mavefornemmelse - til at producere på baggrund af dine indsamlede data – underforstået at du vil få reel indsigt i dine kundes behov,” siger Anders Kofod-Petersen.

Hans argument er, at alle ovenstående tre områder kan reduceres til det klassiske tankeeksperiment med, at vi mennesker kun kan kapere at huske syv ting plus minus en ting mere.

”Ovenstående udfordringer ville kunne få betydelig assistance ved at bruge kunstig intelligens. Selvom de er af forskellig samfunds- og forretningsmæssig karakter, er kunstig intelligens som metodesæt langt hen af vejen ligeglad med, hvilket domæne den anvender - problemerne ser ens ud for metoden,” siger Anders Kofod-Petersen, og fortsætter, ”hvis du skal forudsige, om lille Per kommer igennem gymnasiet, om din domsafsigelse er fair, eller du vil opnå reel kundeindsigt, er det for metoden eksempler på det samme problem,” siger Anders Kofod-Petersen. 

For ham handler det om, at mennesker og maskiner skal udfylde hinanden i det smarte samfund. Mennesker og maskiner skal gå hånd i hånd, og lave de gode ting sammen.

”Kunstig intelligens er det, det smarte samfund skal flyde på,” afslutter professoren.

 

Professor
Anders Kofod-Petersen
Alexandra Instituttet A/S
e-mail

Dansk Center for
Anvendt Kunstig Intelligens