Infinit

Du er her: Home Nyheder og arrangementer Nyhedsbrev INFINIT NYHEDSBREV NOVEMBER 2009

INFINIT NYHEDSBREV NOVEMBER 2009

Velkommen til det første nyhedsbrev fra InfinIT - Danmarks nye, landsdækkende netværk for innovativ udnyttelse af IT.

 

Du modtager nyhedsbrevet her, fordi du tidligere har samarbejdet med en af parterne i konsortiet bag InfinIT, fordi du tidligere har modtaget nyhedsbrev fra det højteknologiske netværk KomIalt, eller fordi du har tilmeldt dig gennem vores hjemmeside.

 

Nyhedsbrevet udkommer to gange årligt - Næste nummer kommer i maj 2010. I mellemtiden vil du løbende kunne holde dig opdateret på www.infinit.dk

Siden kick-off i maj er InfinIT kommet rigtig godt fra start med en række spændende tiltag. Vores aktiviteter spænder bredt, lige fra erfaringsudveksling og videnoverførsel over samarbejdsprojekter til større strategiske indsatser for at  fremme Danmarks førende position på IT-området.

 

I nyhedsbrevet her kan du læse om, hvad der rører sig i et udvalg af vores interessegrupper, samt om seneste nyheder fra det strategiske område Indlejrede Systemer. Desuden kan du se en kalender over kommende arrangementer - der kommer hele tiden flere til, så husk at holde dig opdateret med vores aktivieter på www.infinit.dk Her kan du også se en kalender over relevante eksterne arrangementer.


 

En del af InfinITs aktiviteter fokuserer på at fremme og synliggøre tre områder, der har strategisk interesse for hele IT-området: Indlejrede Systemer, Mobile og Pervasive Systemer samt Fremtidens Internet.

 

Inden for det strategiske område Indlejrede Systemer har vi udgivet folderen "Fremtiden er Indlejret" om de uendelige anvendelsesmuligheder for indlejrede systemer og - ikke mindst - hvordan indlejrede systemer i fremtiden i endnu højere grad bliver en del af vores hverdag.

 

Klik her for at læse folderen (online version).

 

Desuden har vi udgivet et Forslag til dansk program om: Teknologier til Intelligente Systemer - du kan læse udgivelsen ved at klikke her(PDF)


 

Hovedparten af vores aktiviteter foregår i regi af en bred vifte af interessegrupper. Grupperne fungerer som mødested for virksomheder og forskere, og deltagerne får blandt andet state-of-the-art viden om de forskellige teknologier og fagområder, adgang til videnudveksling, ideudveksling og ideudvikling, mulighed for at udbygge deres netværk samt indblik i nye markeder.

 

På nuværende tidspunkt driver vi interessegrupper med følgende temaer:

 

Softwaretest

Mobil og pervasive læring

Grøn IT, Eco-Design og Low Power

Hjem til Fremtiden (ændres pr. november 2009 til interessegruppen Intelligente Bygninger)

Intelligente Bygninger

Intelligente Tekstiler

Indendørs Sporings- og Positioneringsteknologier

Modelbaseret udvikling

Højniveau Sprog til Indlejrede Systemer

 

Desuden arbejder vi på at oprette en gruppe for Interaktionsdesign - hold øje med www.infinit.dk for at høre mere.



 

 

Softwaretest

- Netværk fører til produktudvikling


Erfaringsudveksling og nye samarbejdspartnere - det er blot noget af det, softwarevirksomheden Seluxit ApS fra Aalborg har fået ud af at deltage i InfinIT-interessegruppen Softwaretest. Helt konkret har virksomheden fået en unik samarbejdsaftale med to andre virksomheder i gruppen og anvender nu deres produkter til test af Seluxits softwareprodukter.

 

Læs hele historien her.

 

 

Hjem til fremtiden

- Fra interessegruppe til klimatopmøde


Interessegruppen Hjem til Fremtiden giver en række af deltagerne en unik mulighed for at fremvise deres produkter ved klimatopmødet i København i december 2009.

 

 

 

 

 

I samarbejde med projektet Softwarekorridoren, der står for den overordnede finansiering af arrangementet, får virksomhederne og forskningsinstitutionerne mulighed for at fremvise deres produkter på en af de kun fire Activity Zones på Bright Green-udstillingen i Forum.

 

Læs hele historien her.

 

Intelligente tekstiler

- Interessegruppe bygger bro mellem ny teknologi og brugerne

 

De første projekter spirer blandt deltagerne i interessegruppen Intelligente Tekstiler. Et samarbejde med DINOVA-projektet har bragt brugere og udviklere/ producenter af intelligente tekstiler til pleje- og hospitalssektoren sammen om ideudvikling og erfaringsudveksling, og første konkrete samarbejdsprojekt er allerede igangsat.

 

Læs hele historien her.

 

 


 

Hjem til fremtiden
- Vær med, hvor tingene sker

InfinITs interessegrupper samler forskere og virksomheder inden for forskellige IT-fagområder. Grundlaget for en vellykket interessegruppe er deltagernes åbenhed og villighed til at give og få viden og input - og lige netop dét er vejen til innovation ifølge R&D manager hos Brunata A/S Søren Svanebjerg.
 
Læs hele historien her.

 

Højniveau sprog til indlejrede systemer

- Nyt landsdækkende forum


 


InfinITs interessegruppe for Højniveau sprog til indlejrede systemer er Danmarks første landsdækkende forum på området. Selv om emnet er relativt nyt har mange større danske virksomheder, blandt andet Aalborg Industries, fået øjnene op for potentialerne i det.

 

Læs hele historien her

 

Mobil og pervasive læring

- De udvalgte - mobil læring i Hasle Bakker


Nu kan skoleelever i Århus Kommune lære biologi ved at drøne rundt i Hasle Bakker udstyret med mobiltelefoner og en rigtig god historie."Det var meget spændende. Det er en lidt anderledes måde at lære på. Man lytter til en historie, og så skal man sådan bare nærmest redde naturen," fortæller en af eleverne.

 

Læs hele historien her.



 

Læs mere

Temadag om Intelligente Bygninger

17. november 2009

Læs mere

Møde i interessegruppen Grøn IT, Eco-Design og Low Power

17. november 2009

Læs mere

Seminar i interessegruppen Softwaretest

19. november 2009

Læs mere

ARTEMIS Brokerage Event

15.-16. november 2009


 

BRUG INFINIT SOM SAMARBEJDSPARTNER I STORE OG SMÅ PROJEKTER

 

MØD VIRKSOMHEDER MED SAMME FORRETNINGSOMRÅDE SOM DIN OG HØR OM DERES UDFORDRINGER OG ERFARINGER

 

VÆR PÅ HØJDE MED DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING

 

MØD ANDRE VISIONÆRE, STRATEGISKE PLANLÆGGERE AF IT I NYE ANVENDELSER

 

FÅ NYTTIG INFORMATION OM MULIGHEDER FOR EU-SAMARBEJDE

 

Læs mere på www.infinit.dk



Husk, at du altid kan holde dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder på www.infinit.dk. Ønsker du at høre mere om InfinIT er du velkommen til at kontakte os:

 

InfinIT Aalborg - tlf. 99 40 72 20, e-mail aalborg@infinit.dk

InfinIT København - tlf. 21 26 87 24, e-mail kbh@infinit.dk

 

Ønsker du ikke fremover at modtage vores nyhedsbrev, kan du afmelde dig her.

 

Du kan også holde dig opdateret samt få kontakt til vores forskere og samarbejdspartnere ved at deltage i vores LinkedIn-gruppe.


 
 
 

Infinit er finansieret af en bevilling fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og drives af et konsortium bestående af:
CISS/Aalborg Universitet . Alexandra Instituttet . DTU Informatik/Danmarks Tekniske Universitet . Datalogisk Institut/
Aarhus Universitet . Knowledge Lab/Syddansk Universitet . Center for Software Innovation - a part of DELTA . IT-Universitetet