| Den 11. maj afholdt InfinIT konference under titlen Fremtidens Internet. 65 tilmeldte deltagere fra både virksomheder, forskningsmiljøet og erhvervsfremmemiljøet mødte op på ITU til en dag, hvor Infinit satte emnet på dagsordnen for at introducere dette – formidle viden om emnet og for at igangsætte en kortlægning af, hvem der ved hvad og hvem der kan hvad inden for emnet. |
 |
Peter Axel Nielsen, som er strategisk koordinator for InfinIT orienterede på dagen om, at InfinIT fremover vil arbejde aktivt for at få endnu flere til at forstå og anvende internetteknologier i flere og mere varierede produkter og systemer – og i endnu højere grad end vi gør p.t. ”Jeg vil gerne opfordre til, at så mange som muligt bruger de tilbud, der ligger i et netværk som Infinit, hvis fornemste opgave er at skabe matchmaking mellem forskning og erhvervsliv og bidrage til innovation ved samarbejdsprojekter mellem disse”. ”Det er vigtigt at danske forskere og virksomheder er med fremme og sætter et solidt fingeraftryk på fremtidens internet, da det er noget af det vi skal leve af fremover” lød det fra Peter Axel Nielsen.
På dagen var der 4 oplægsholdere med hver deres vinkel på fremtiden internet.
Richard Ling – ITU – om brugernes adfærd om 10 år. ” Jeg forudser, at vores adgang til internettet via vores mobile devices bliver noget vi tager for givet om 10 år og bruger ”uhæmmet” uden specielt at tænke over dette. Tanken kan sættes i relief ved at sammenligne med vores måde at tænke på tid og klokken på i dag – tid styrer vores samfund, og er bare noget der er”.
| Preben Mogensen – AAU – om de teknologiske muligheder om 10 år. ”Jeg forudser, at trafikmængden på nettet om 10 år vil være steget med en faktor 500 i forhold til i dag. Endvidere er jeg sikker på, at vi vil opleve det mobile internet som værende fuldt ud på højde med en fast forbindelse – så selv spil kan afvikles uden de irriterende forsinkelser, som vi kender i dag”. |

|
Claus Thybo fra Danfoss A/S – om ”Internet of things”. “Jeg forudser enorme energibesparelser fremover, da komponenter vil være forbundet via fremtidens internet , så enorme mængder af data kan anvendes i realtid og dermed give mulighed for at f.eks køling kan iværksættes automatisk, når dette er mest hensigtsmæssigt (billigst)”.
 |
Allan Vadskjær Severinsen fra Danske Bank A/S – om fremtidens internet bank. ”Jeg forudser, at der vil være et endnu større fokus på e-banking end vi ser i dag. Danske Bank har en vision om at flytte så mange forretninger som muligt over på nettet. Strategien fremadrettet er stadig fokuseret på kundernes ønsker og behov, blandt andet via aktion med dem over sociale medier, men klart med en vision om, at online kanaler fremover skal fokusere mere på salg og selvbetjening”. |
”Jeg synes deltagerne kunne gå fra dagen med et - om ikke fyldestgørende - så dog klarere billede af fremtidens internet og de vil snarest modtage en e-mail fra InfinIT med opfordring til yderligere input til emner og diskussioner, som netværket kan tage op i den kommende tid”, slutter Peter Axel Nielsen. |