0

Mødet med UV-uret - og hvad det førte med sig



Jeg nævnte i indlægget inden påske, at UV-uret, udviklet af Hans Christian Wulf fra Bispebjerg Hospital, var en vigtig inspirationskilde til UV-kjolen. Men faktisk forgrener historien sig yderligere, for som et led i udviklingen af UV-kjolen mødtes jeg og min kollega Simon Løvind med Hans Christian Wulf og det gav anledning til en fælles ide til en række nye produkter.

 
UV-uret
UV-uret (Foto: Simon Løvind)

 

Men allerførst en indrømmelse: Da jeg hørte om UV-uret dannede jeg lynhurtigt forestillingen, at det var udviklet med henblik på at informere eller advare sin bruger om mængden af UV-stråling hun blev udsat for. Det viste sig at være ukorrekt.

Da Simon Løvind og jeg mødtes med Hans Christian Wulf var det for at tale om, om ikke vi skulle etablere et samarbejde og bygge UV-sensoren fra hans UV-ur ind i UV-kjolen. Men som samtalen skred frem viste det sig, at UV-urets formål ikke er at informere og advare den, der bærer uret; men derimod at indsamle data om UV-stråling til forskningsformål – især forskning i hudkræft.

Til gengæld viste det sig samtidig, at Hans Christian Wulf, Simon Løvind og jeg havde en fælles interesse i at bruge viden om sammenhængen mellem sol og hudkræft indsamlet vha. UV-uret til at udvikle en række produkter, der kan informere om farlig eksponering for solen og gøre den information til en del af dagligdagen.

Der findes allerede nogle produkter af den type på markedet, fx et UV-ur og en bikini. Men der er nogle centrale problemer omkring denne type produkter, fx:

  1. Hvilken type stråling er relevant ifht. faren for hudkræft og hvordan måler man den?
  2. Hvad er farligst ifht. adfærd i solen, er det høj UV-stråling eller eksponering i meget lang tid?
  3. Hvad ønsker vi at få at vide om vores adfærd i solen og hvordan vil vi tales til?

Mht. spørgsmålet om, hvad der overhovedet er relevant at måle ifht. at forebygge hudkræft, så er der både nogle forhold omkring styrken af UV-strålingen, typen af UV-stråling og mængden af tid man eksponeres for solen at forholde sig til. Hans Christian Wulf har det niveau af detaljeret og velunderbygget viden, der er nødvendigt for at kunne opstille de præcise og relevante parametre ith., hvad der skal måles og advares imod.

Mht. spørgsmålet om, hvad vi ønsker at få at vide; så er det meget vigtigt at besvare ifht. at skabe et design, der er behageligt, ikke-forstyrrende og kan indgå i dagligdagen som noget brugbart fremfor noget, brugeren tager afstand fra. Min kollega Simon, Alexandra Instituttet og jeg har efterhånden så meget erfaring med interaktionsdesign og indlejring af information i dagligdagen, at vi kan tage den udfordring op. Med det udgangspunkt håber vi alle tre, at vores møde resulterer i et efterfølgende projekt, hvor vi kan udvikle en række prototyper på produkter, der indlejrer brugbar information i hverdagen ifht. vores adfærd i solen. Hvis der sidder nogen derude og har lyst til at være med, så meld endelig tilbage!

Derudover vil jeg da også lige bruge indlægget her til at opdatere om, at udviklingen af UV-kjolen fortsætter hastigt og ufortrødent og at kostumedesigner Mette Lindberg, som er involveret i udviklingen arbejder med forskellige løsninger. Det har hun illustreret således:

Skitse-forslag til UV-kjolen (Tegnet af kostumedesigner Mette Lindberg)
 

 






Skriv kommentar


InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Innovation og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet