0

Om It-tekstiler til undervisning



Kræmmerhuset der selv kan fortælle, om der er pebernødder i

Omkring jul 2011 skulle jeg afholde et arrangement i interessegruppen for intelligente tekstiler og det virkede oplagt at benytte muligheden til at indbygge noget julehygge i arrangementet. Naturligvis skulle julehyggen have noget med tekstiler og it at gøre.
Jeg brugte noget tid på at fundere over, hvad der havde juleånd, var nogenlunde nemt at fremstille, også for en person som ikke er vant til at sy og heller ikke nødvendigvis har erfaring med elektronik og it. Og endelig så skulle det heller ikke være alt for dyrt, da jeg regnede med at skulle indkøbe materialer til i hvert fald 20 stk. og måske flere.

Jeg endte med at finde på konceptet: Kræmmerhuset der selv kan fortælle, om der er pebernødder i.

Jeg satte derefter min kollega Jerker Hammarberg på opgaven at finde ud af, om dette ville kunne lade sig gøre og i så fald hvordan. Lidt tid efter stod jeg med en tegning af et elektrisk kredsløb og en masse små komponenter, der skulle sys sammen med elektrisk ledende tråd.

Her nogle af komponenterne:

 
Billeder af komponenter    

 

Det lærte jeg virkelig meget af!

Om at sy med en ikke-isoleret ledning

Det elektriske kredsløb skulle påsættes kræmmerhuset og komponenterne skulle forbindes med elektrisk ledende tråd. Jeg fik besked på at sørge for at tråden og komponenterne var stærkt forbundne, hvilket vil sige at de skulle sys fast med ca. 4 stramme sting.
Jerker sagde også, at jeg først måtte få batteriet til at sætte i, når han havde tjekket kredsløbet og var sikker på at batteriet ikke ville eksplodere, når jeg satte det i. Tror han syntes det var ret sjovt og jeg truede selvfølgelig med at købe mit eget batteri; men i sidste ende hørte jeg dog efter J.

Og ja, det var muligvis klogt for undervejs hang jeg mange gange i døren ind til Jerkers kontor og spurte fx ”hvad sker der egentlig hvis trådene rør hinanden?” og ”hvorfor er det ikke et problem at trådene rør hinanden, der hvor man skal sy 4 stramme sting?” osv.

Da jeg var færdig med kræmmerhuset, virkede det ikke. Jeg forsøgte at styrke nogle af forbindelserne og lærte til gengæld endnu mere. Jeg har senere erfaret, at det jeg lærte svarer til 8-9 klasses pensum i fysik; men det er jo lang tid siden jeg gik i folkeskolen.

Om at designe så det er nogenlunde smukt og samtidig lever op til konstruktionsmæssige og tekniske krav

Jeg arbejder jo for det meste med konceptudvikling og videregiver så arbejdet med den konkrete løsning til dygtige kolleger. Men i tilfældet med kræmmerhuset mente jeg, at jeg var en god forsøgskanin ifht. at opklare, om en der ikke havde prøvet det før, ville kunne nå at sy dette kræmmerhus på relativt kort tid.

Ved at påtage mig denne opgave blev jeg tvunget til at tænke over, hvor på kræmmerhuset, komponenterne skulle placeres, hvis ikke der fx skulle være overvægt til den ene side. Og da en af komponenterne var en lyssensor blev jeg også tvunget til at finde en placering, der tillod den at modtage den nødvendige mængde lys på det rette tidspunkt. Endelig blev jeg også tvunget ud i at tænke over, om man stadig kunne gøre det pænt, når det skulle sys alle mulige steder med tråd / ledninger; samt hvordan man bedst placerede komponenterne, hvis man skulle undgå at tråden skulle krydse.

Alt sammen relevante spørgsmål at kunne finde løsninger på, når man arbejder med tekstildesign.

Kræmmerhuset endte med at se således ud, og planen er at dække elektronikken langs overkanten med en slags pyntebånd:

 
Kræmmerhuset  

 

Og da jeg var færdig med det, havde jeg lært en del af den 8-9 klasses fysik, som jeg åbenbart havde glemt og prøvet kræfter med tekstildesign.

Derfor virkede det oplagt at gå i gang med at udvikle dette koncept til undervisningsbrug; og det gør jeg her i efteråret sammen med Amager Lilleskole.

Første undervisningsforløb på Amager Lilleskole

Det viste sig hurtigt, at min lokale skole, Amager Lilleskole, er meget interesseret.

Jeg har holdt nogle indledende møder med Søren Pedersen (ansvarlig for læreplan i de sidste klasser og fysiklærer) og Iben Formann (tekstillærer) og det er bl.a. på dem, at jeg har erfaret, at fysik-niveauet i kræmmerhuset passer godt til læring i folkeskolens 8-9 klasse.

Jeg se meget frem til samarbejdet med Iben og Søren, da de har de fornødne kompetencer indenfor pædagogik og planlægning af undervisningsforløb til at vi kan ramme eleverne der, hvor det bliver lærerigt og spændende for dem.

Vi har diskuteret frem og tilbage, hvad niveauet skal være. Skal man fx sætte eleverne til at programmere? Det ville jeg naturligvis meget gerne, bl.a. fordi jeg så har en undskyldning for at begynde at undersøge Adafruits Flora nærmere. Men indtil videre holder vi os fra programmering. Dog har Søren opfordret mig til at kontakte nogle gymnasier el.lign. da det nok ville passe til deres niveau. Alt dette vil jo vise sig mere tydeligt, når vi går i gang sammen med eleverne her i efteråret og finder ud af, hvor svært det egentlig må være og hvor meget de kan være med på.

Men først skal Iben og Søren selv prøve at sy et kræmmerhus, så de kan se hvordan det er Smile




Skriv kommentar

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet