0

Om Memory Bag



I sidste indlæg forklarede jeg, hvordan fremvisningen af Memory Bag havde medført opdagelsen af en ny produktkategori rettet mod privatlivslogistik. Nu må det være på sin plads at fortælle lidt mere om, hvad Memory Bag egentlig er. Først et billede:

Memory Bag, elektronik (foto: Simon Løvind)


Ja, hvis man åbner låget til det hemmelige rum i bunden af Memory Bag, så ser det sådan her ud. Med dette tekniske setup og et dertil hørende interaktionsdesign kan tasken hjælpe sin ejer med at huske 5 udvalgte genstande. Det gør den således:

Når tasken bliver løftet, registrerer tasken det og tolker det som et tegn på, at taskeejeren vil gå og derfor skal huske sine 5 genstande. Følgelig tjekker tasken om de 5 genstande er i tasken; dette gøres ved at RFID læseren tjekker om de 5 RFID-tags, som genstandene er mærket med, befinder sig i tasken.

Memory Bag, tags


 

Her et billede af det sæt med RFID-tags, som man modtager sammen med tasken. RFID-tags’ene er i sig selv blot nogle små klistermærker; men det har været en central del af taskedesignet at tilpasse dem til taskens design og integrere dem i de produkter, vi forestiller os, man gerne vil hjælpes med at huske: pung, nøgler, telefon, pilleæske og kosmetikpung.

Hvis RFID-læseren konstaterer at alle 5 tags er i tasken, så får taskeejeren besked om at alt er i orden; dette sker ved at hun får en kortvarig vibration i sin hånd. Vibrationen afgives fra en buzz’er, som er indbygget i taskens hank, på det sted, hvor man naturligt vil løfte tasken, når man vil tage den på skulderen.

Hvis RFID-læseren opdager, at der mangler en eller flere af de 5 tags, så vil buzz’eren vibrere gentagne gange og dette vil taskeejeren kunne mærke i sin hånd. Således gjort opmærksom på, at hun er ved at glemme noget, formoder vi at taskeejeren gerne vil vide, hvor meget hun er ved at glemme. Det finder hun ud af ved at ae taskens hank i en nedadgående bevægelse. Denne bevægelse leverer input til taskens microcontroller, en arduino mega, via touch-interfacet bestående af 3 touchsensorer indbygget i hanken. Tasken opfatter dette input som spørgsmålene ”hvad er i tasken og hvad er ikke i tasken? (og hvad skulle have været i tasken?)” og svarer via et lys-interface bestående af fem LED lysdioder på taskens overside:

Memory Bag, lysinterface

Hver lysdiode repræsenterer en af de fem ting, taskeejeren gerne vil huske. Hvis tingen er i tasken, lyser dioden med et konstant lys, hvis tingen ikke er i tasken blinker dioden og hvis tingen ikke er i tasken, men heller ikke skulle være der, så lyser dioden ikke.

Man kan forestille sig situationer, hvor tasken fortæller taskeejeren at hun har glemt noget; men at tasken faktisk har misforstået situationen. Det kan fx være, hvis taskeejeren har taget telefonen ud af tasken, fordi hun taler i den og derefter tager tasken og går; så vil tasken tro at taskeejeren har glemt telefonen. Men det har hun jo sådan set ikke. I denne type tilfælde formoder vi, at taskeejeren gerne vil kunne fortælle tasken, at det er meningen at den pågældende genstand ikke skal være i tasken. Det gøres ved at ae tasken på hanken i en nedadstrygende bevægelse.

Til de interesserede her lige et nærbillede af elektronikken inde i tasken, som i øvrigt sagtens ville kunne gøres væsentligt mindre og lettere. Det har dog ikke været målet i denne udgave af tasken, som har karakter af et ”proof-of-concept”:

Memory Bag, elektronik nær (foto: Simon Løvind)


Og så er det jo lidt snyd at gemme et billede af tasken i sin helhed til sidst; men det kommer her. Og ja, den ligner Solar Bag på en prik og er sådan set også bygget ”ovenpå” Solar Bag; som jeg nok skal fortælle om ved en senere lejlighed.

Memory Bag (foto: copyright Diffus Design, fotograf Lisbeth Holten)




 




Skriv kommentar


InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Innovation og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet