En forandret sundhedssektor med it

Hvordan understøtter vi sundhedssektoren med it? Og hvordan kan it måske være med til helt at ændre sektoren og vores rolle i den som patienter og borgere? Det var emnet for InfinITs temadag om sundhedsprocesser og it i København. 

Et højaktuelt fokusområde i øjeblikket er, hvordan man it-understøtter arbejdet i sundhedssektoren. Og hvordan man fx smidiggør arbejdsprocesserne ved at anvende ny mobilteknologi.

   Aktuelt ikke mindst fordi sundhedssektoren er under stort pres, både med hensyn til manglende hænder og ressourcer. Og i forhold til den kæmpeudfordring, der ligger i det, englænderne kalder The Silver Tsunami. Altså en aldrende befolkning med store årgange på vej i pensionsalderen, stærkt stigende sundhedsudgifter - og blandt andet et lurende ’kronikerboom’. Ikke bare herhjemme, men internationalt.

   It kan være med til sikre kvalitet, effektivitet og sammenhæng i sundhedsarbejdet. Og teknologien kan være med til at involvere borgeren mere i egen behandling – i det, der hedder patient empowerment.

   Men der er mange udfordringer på området – i et felt af flere faggrupper, komplekse processer, borgere, teknologi og ressourcer. Og bestemt også holdninger.

   Både udfordringer og muligheder var emnet, da InfinIT inviterede til temadag om Sammenhængende patientforløb, sundhedsprocesser og it på Københavns Universitet, Amager. Med en række oplæg fra virksomheder, forskere og regionsfolk om hvor området kan være på vej hen – hvad der eventuelt virker, og hvad der mangler.

Karen Marie Lyng fra IMT i Region Hovedstaden lagde ud med at fortælle, at de kliniske retningslinjer, der groft sagt skal vejlede og sikre ensartet kvalitet i patientbehandlingen, ofte havner på hylder eller i elektroniske biblioteker – og skrives i massevis.

   Retningslinjerne kunne være med til at afhjælpe de fejl, variationer og kolossale mængder fagviden, man slås med i sundhedssektoren – og it kan oplagt understøtte dem.

 

   Men der er store udfordringer, understregede Karen Marie Lyng. Mængden af viden er fx vildtvoksende, ikke altid lige standardisérbar og forældes hurtigt – og den skal gøres computerlæsbar. Og i øvrigt opsamles og virke i en udpræget mundtlig, mobil og hastig klinisk kultur, hvor ’standardpatienten’ sjældent findes. Og hvor it-udstyret er gammelt.

  Som én af de største udfordringer nævnte Karen Marie Lyng, at det tager meget lang tid at udforme standardplaner; dér mangler man gode metoder, og der er ingen quick fixes – i stedet skal der arbejdes på rigtig mange fronter samtidigt, sagde hun.

 Jacob Boye Hansen fra CareCom var inde over samme problemstilling: Hvordan går man til det meget omfattende arbejde med at it-understøtte og oversætte de instrukser, retningslinjer og kodelister, der bruges overalt i sundhedsvæsenet?

   Det er dyrt og tidskrævende – så kunne man gøre det på en anden måde? Kunne man fx crowdsource dele af det, foreslog han. Det vil sige: lægge det ud, dele det og lade klinikere og eventuelt medicinstuderende bidrage med hver deres lille del over mobiltelefonen. Måske med en like-kultur a la Facebook, så man kan ’stemme’ kvaliteten op i forslagene. Og måske med deltagelse af ikke-klinikere, der kan efterspørge omformuleringer af uforståelige udtryk - som led i en patient empowerment.

Læs mere på www.healthterm.com

 Mulighederne i mobilteknologien var også udgangspunktet for Susanne Wollsen og Lea Gustav Dalgaard fra Alexandra Instituttet.


    I to brugerinddragende projekter har de arbejdet med at give hospitalspersonale mobil adgang til elektroniske patientjournaler og logistikdata. Og prototype-feedbacken har været positiv:

 Mobiladgangen gør det muligt for personalet at flytte sig fra kontorerne ud til patienterne, giver mere arbejdsro, mindre stress – og et mere nøjagtigt patientbillede.

   Så der er absolut perspektiver i klinisk mobilteknologi, fortalte de to antropologer.

Hospitalsvirkeligheden er mange ændringer, uforudsete hændelser – at planer ofte tager en drejning. Så den fleksibilitet skal bygges ind, når man digitaliserer sundhedsprocesser.

   Men typiske rutediagrammer tilbyder ikke den fleksibilitet – de anviser kun én vej gennem arbejdet og tager ikke højde for afvigelserne. Det vil sige: de stemmer dårligt overens med den kliniske virkelighed, fortalte Thomas Hildebrandt fra IT-Universitetet.

   I den ’deklarative tilgang’ derimod, vejledes man undervejs i processen - on-the-fly som det kaldes – lidt som på en GPS, hvor man hele tiden får genberegnet mulige veje og alternativer ud fra, hvor man rent faktisk står.

   Det passer bedre til det kliniske arbejde. Men udfordringen er, sagde Thomas Hildebrandt, at begge dele helst skal være der samtidigt: altså både muligheden for overblikket i en fastlagt rute – og skridt-for-skridt-vejledningen undervejs. Det arbejder han selv med i TrustCare-projektet, støttet af Det Strategiske Forskningsråd.

Hvordan borgeren og patientens rolle bliver og kan forandre sig med it, var et gennemgående fokuspunkt op gennem temadagen.

   Anders Skovbo Christensen fra Koncern IT i Region Hovedstaden viste et billede af cockpittet på en Boeing 737: At bede borgerne om at tage styringen med sig selv i sundhedssystemet, svarer lidt til at placere dem i Boeing’en og bede dem om at starte motoren, sagde han. Bare at dele data er ikke vejen frem for at involvere borgerne i egen sundhed og behandling; de skal forstå, hvad de går ind til, og der skal findes nye modeller til at indrette ’cockpittet’, så borgerne har reel og enkel mulighed for styre og få overblik. Fx via telemedicinske applikationer – altså nye værktøjer, sagde han.

   Samtidig med, at man faktisk godt kan standardisere – i stedet for udelukkende at individualisere – en række sundhedsprocedurer, som minder meget om hinanden; ’pakke i pakker’ og lade borgerne selv overtage nogle af opgaverne. Ikke mindst på kronikerområdet, hvor boomet lurer og vil true vores prioriteringer over de næste tyve år, hvis ikke vi tænker anderledes - og får fart på, sagde Anders Skovbo Christensen.

   Også Finn Kensing fra Center for IT og Innovation på Københavns Universitet fortalte om perspektiverne i patientinvolvering gennem it. I et længere projekt har han fulgt patienter med ICD-pacemakere i sundhedssystemet. Og har herudfra været med til at lægge grunden til en prototype-app på patienternes egenjournal – hvor ICD-bærere på en overskuelig måde kan holde styr på bl.a. medicin, historik og aftaler, forberede sig på konsultationer og kommunikere med andre ICD-patienter. Og altså på den måde deltage mere aktivt i egen behandling og være med til at øge kvaliteten i den – og effektiviteten. Noget både læger, bioanalytikere og patienter har været positive overfor.

I en ret livlig og afsluttende paneldiskussion, var det også især patientens rolle, der blev diskuteret – bl.a. ’ejerskabet’ til patientdataene.

   Bør dataene per definition og ubegrænset tilhøre borgeren – som så stiller dem til rådighed for systemet, når der købes ’services’ og ’konsulentbistand’ i sundhedssystemet som serviceorganisation? Som én fra salen insisterede på.

   Eller nytter sådan et dataejerskab kun noget, hvis borgeren har mulighed for at forstå dataene – og ved vi altid hvornår, vi som borgere skal søge konsulentbistand, når det handler om sygdom, og er vi altid i stand til det, spurgte Thomas Hildebrandt.

   Og skal man måske arbejde med et ’dualt system’, som Finn Kensing sagde. Hvor man selv holder styr på visse data og dele af sin sundhed, og systemet andre. Og hvor man kan svinge frem og tilbage mellem selv at tage meget sundhedsansvar - og andre gange overlade ansvaret – alt efter muligheder, behov og tilstand.

   Det var også Finn Kensing, der påpegede, at ét af problemerne i Danmark er, at der sættes masser af eksperimenter i gang på området. Men at der ikke er fokus på systematisk erfaringsopsamling fra dem. Og ikke fokus på især en vedholdende ledelsesindsats, der kan ændre arbejdets organisering i en sundhedssektor i problemer.

    ”Der er altså én part, som må se at komme op af stolen, og det er ledelsen,” sagde han.

Kontakt

Processer og IT, Afdeling Hovedstadsområdet:



Faglig koordinator

Thomas Hildebrandt
IT-Universitetet
Tlf.: +45 72 18 52 79
E-mali

Facilitator
Ida Rasmussen
Alexandra Instituttet
Tlf.: +45 30 59 50 61
E-mail

 

Det sagde de om arrangementet:

-Povl Erik Rostgård Andersen, Aarhus Universitet:

"Jeg synes, det er spændende at høre, hvad der sker inden for det her område. Som jo er meget centralt. Jeg har fået en viden om, hvad der sker på den forskningsmæssige side - og rundt omkring i regionerne."

-Jesper Henriksen, Socialt Udviklingscenter SUS:

"Jeg kan bruge dagen som inspiration til arbejdet med at it-understøtte sagsbehandlings-processer på det specialiserede socialområde. Hvor det i forhold til sundhedsområdet er endnu mere mobilt, og hvor det skal være muligt at lave sagsbehandling i borgerens eget hjem. Og hvor vi også arbejder med en høj grad af brugerinddragelse. Så hele begrebet omkring patient empowerment kan jeg bruge meget direkte."

 

Se slides fra arrangementet her:

Karen Marie Lyng, IMT ved Region Hovedstaden

 

 

  

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet