Evnen til det tværgående

Det, der især er interessant i forhold til FORSK2020-målene, er i virkeligheden at prøve at tænke dem på tværs, mener Niels Henrik Helms. Altså at man får flere fagligheder og rationaliteter til at spille sammen og samtidig får skabt et sprog, så de kan kommunikere. Og måske er det også netop i det tværgående felt, danske kompetencer og muligheder ligger, mener han.

Niels Henrik Helms forsker primært i feltet mellem it, innovation og læring – dels som lektor, dels som direktør for it-kompetencecentret Knowledge Lab på Syddansk Universitet.

   På Knowledge Lab arbejder han typisk med det, han kalder ’involveret forskning’ – altså projektsamarbejder med offentlige og private aktører, hvor man netop prøver at sætte forskellige kompetencer og ’rationaliteter’ sammen samtidig med, at man får koblet nye teknologier med en brugervirkelighed i praksis.

   Lige nu eksempelvis i projektet Games for Health, hvor han ser på mulighederne for bruge computerspil i behandlingen af hjemvendte soldater med posttraumatisk stresslidelse, PTSD.

   Spørgsmålet i Games for Health er, om man kan bruge veteranernes ofte store spilaktivitet terapeutisk. Altså lave et spildesign, så spillene bliver en del af behandlingen af de traumer, veteranerne har – som man fx har erfaringer med i USA.  

   For at kunne lave det rigtige spildesign skal man her vide noget om veteranernes situation – blandt andet hvordan de spiller, og hvad der motiverer dem. Og man skal vide noget om det behandlingsforløb, de gennemgår, altså den psykologiske praksis. Hvilket igen skal hænge sammen med en viden om spildesign og serious gaming, en viden om it og læring – og en teknologisk udviklingsproces.

   Det hele i et bredt projekt, hvor forskellige fagligheder og organisationer skal virke sammen: private virksomheder, behandlere, forskere og Forsvaret.

   En række forskellige ’rationaliteter’ og ’logikker’ skal altså ikke blive identiske, som Niels Henrik Helms siger. Men de skal kunne kommunikere: 

   ”Inde i de forskellige rationaliteter ligger der nogle bestemte logikker. Og hvis man ikke får de logikker til at kommunikere med hinanden, så får man ikke samspillet i projektet. Og så får man ikke de innovationer, der netop ligger i det samspil,” fortæller Niels Henrik Helms.

 Strukturelle koblinger via sprog

Det er ofte sådan et tværgående samspil, Knowledge Lab arbejder med at understøtte. Blandt andet ved at skabe et fælles sprog, så det er ’muligt at tale på tværs af forskellige typer af rationaliteter’, som Niels Henrik Helms siger.

   Det kan fx være på tværs af rationaliteterne i offentlige og private virksomheder, hvor man ofte er nødt til at lave en ’strukturel kobling’ – altså et fælles sprog – hvis man effektivt vil udnytte hinandens ressourcer.

   Og netop at få den slags koblinger til at fungere, og at blive bedre til dem, ligger der et stort potentiale i, mener Niels Henrik Helms. Også som forskningspolitisk fokusområde.

 Sensemaking og humanistisk it-forskning

Knowledge Lab arbejder blandt andet med det, Niels Henrik Helms kalder ’omvendt teknologi transfer’. Teknologi transfer vil typisk sige forsøget på at flytte teknologi fra universiteterne og ud i erhvervslivet.

   ”Men hos os er det tit den omvendte logik: At erhvervslivet kommer med teknologien, og så prøver vi at hjælpe dem med at finde ud af - hvad betyder det her så?” siger Niels Henrik Helms.

   Masser af danske virksomheder er dygtige til teknologien, fortæller Niels Henrik Helms, men ikke altid lige dygtige til at se, hvad den skal bruges til. Eller hvad den eventuelt fører med sig – fx af forandringer i måder at arbejde på og kultur.

   Det kan sensemakingprocesser – eller humanistisk-teknologisk følgeforskning – være med til at beskrive: altså begrebsliggørelser af teknologien, hvilke sammenhænge indgår den i, og hvordan kommer den til at virke i praksis? 

    Hvilket der i forhold til udfordringerne i FORSK2020 også ligger et potentiale i, mener Niels Henrik Helms: Altså i at få nyttiggjort fx den humanistiske it-forskning - der ser på, hvad en teknologi betyder, og hvordan man skaber en fælles mening omkring den.

   Noget, der er væsentligt for at få teknologien i spil. Og for innovationen:

   ”Innovation skabes jo i et dynamisk samspil, og et dynamisk samspil kræver jo, at man har en begrebsliggørelse og et sprog. Og den begrebsliggørelse og det sprog kan den humanistiske it-forskning jo være med til at generere,” siger Niels Henrik Helms.

   Vigtigt også fordi, fortæller han, at vi ikke kan se vores egen praksis; den er vi nødt til at have nogen udefra til at artikulere, formulere og begrebsliggøre - så vi forstår os selv bedre, og så vi dermed også bliver bedre til at agere, samarbejde og udnytte eksempelvis potentialerne i en ny teknologi.

   På den måde at få skabt sprog, beskrivelser og forståelse er noget af det, man arbejder med på Knowledge Lab.

Danske og skandinaviske kvaliteter – som satsning

Niels Henrik Helms mener, at vi i Danmark og Skandinavien har en række væsentlige ressourcer i vores evne til tværgående udviklinger – som det er oplagt at satse på.

   Ressourcerne ligger blandt andet i vores tradition for at inddrage brugerne. At vi er gode til at bruge forskerne, så vores løsninger giver mening og fungerer i praksis. At vi har dialog og integration på tværs af udviklingsprocesser, og vores produkter er kendetegnet ved at kunne indgå i mange forskellige sammenhænge – og vores systemer ved, at de kan interagere på tværs.

   En slags evner og erfaringer for at koble, som er virkelig centrale, mener Niels Henrik Helms. Både for de løsninger, vi udvikler til vores eget samfund. Og i forhold til at kunne slå igennem på et verdensmarked.

   Men det er også noget, vi kan blive bedre til. Blandt andet til at lade vores produkter afspejle, og til at fortælle at vi gør – i et sprog, hvor vi faktisk forstår, hvad vi selv gør.

   Forskningspolitisk er det værd at fokusere på de kvaliteter – og det vil sige, at det ud fra en dansk synsvinkel også må være særlig interessant at få formuleret nogle tværgående temaer. Fordi det er der - i det tværgående - vores kompetencer især er, mener Niels Henrik Helms.  

   Og også dér et netværk som InfinIT har en høj grad af relevans, mener han:  

   ”Fordi vi i InfinIT netop understøtter de her koblinger. Så vi ikke får siloforskning, men flerfaglig forskning, hvor de forskellige fagligheder spiller sammen,” siger han.     

Niels Henrik Helms

Er lektor i it, innovation og læring og direktør for it-kompetencecentret Knowledge Lab på Syddansk Universitet.

   Han beskæftiger sig særligt med trekanten mellem it, innovation og læring; hvordan man laver løsninger, som skaber læring i samfundet, og som samtidig understøtter innovationskapaciteten.

Kontakt

Niels Henrik Helms
Knowledge Lab, Syddansk Universitet
Tlf.: +45 65 50 22 95
E-mail

mellemrum

Interview 1: Kim Guldstrand Larsen. "It som grundudfordringen"

Interview 2: Niels Henrik Helms. "Evnen til det tværgående"

Interview 3: Peter Carstensen. "Opmærksomhed over afstand"

Interview 4: Jan Madsen.
Den indbyggede intelligens

InfinIT er finansieret af en bevilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og drives af et konsortium bestående af:
Alexandra Instituttet . BrainsBusiness . CISS . Datalogisk Institut, Københavns Universitet . DELTA . DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet . Institut for Datalogi, Aarhus Universitet . IT-Universitetet . Knowledge Lab, Syddansk Universitet . Væksthus Hovedstadsregionen . Aalborg Universitet